{"id":103,"date":"2022-05-15T07:24:07","date_gmt":"2022-05-15T07:24:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.tifca.dk\/?p=103"},"modified":"2022-05-15T07:25:52","modified_gmt":"2022-05-15T07:25:52","slug":"parlament-afrika","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/2022\/05\/15\/parlament-afrika\/","title":{"rendered":"Parlament Afrika"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>bem\u00e6rkning: Jeg havde nogle interessante samtaler med Hr. Robert fra Ghana, Jeg kunne ikke lide disse samtaler da de skete i mit hjem, Forklaring: Mit hjem blev aflyttet og derfor m\u00e5tte jeg hele tiden passe p\u00e5 hvad jeg sagde, da det bevisligt kunne have konsekvenser for mig selv og min familie. Jeg h\u00e5ber det g\u00e5r godt for Hr. Robert og hans familie.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forfatter: Jens Frank Illemann\u00a0<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forord:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Igennem tiderne har vi mennesker altid villet at vores b\u00f8rn kunne f\u00e5 det bedre end os selv. Efter overgangen til Arden for ca. 10.000 \u00e5r siden blev vores samfund i overvejende&nbsp; grad martriakalsk, og der igennem havde kvinden en mulighed for at forbedre forholdene for familien. I det Europ\u00e6iske landskab fandt sociologer fra Persien og \u00d8sten det rette sted at indf\u00f8re en stadig h\u00f8jere grad af teknologi igennem konkurrence og rivaliseren imellem de respektive lande, denne teknologiske dominans n\u00e5ede sit h\u00f8jdepunkt i 1945 da havde den kristne verden en v\u00e5benmagt som var de fleste lande langt overlegen. Og dette var blot begyndelsen, vi har endnu ikke set den maksimale r\u00e6kkevidde af denne milit\u00e6re teknologi. Hvad er form\u00e5let med dette? S\u00e5 snart den vestlige verden f\u00f8ler sig udkonkurreret af de andre lande, optrapper den vestlige verden en konflikt som munder udi \u00e5ben krig og dermed har vi grundlaget for at kanalisere meget store summer ind i forsknings projekter som skal for\u00f8ge den tekniske implementering i de produkter som vi vores daglige liv er s\u00e5 vant til at omg\u00e5s, jeg kan n\u00e6vne et eksempel. Digital Kamera; hvis en almindelig borger havde brugt et digitalt kamera i 1970\u2019erne, som allerede dengang var opfundet til milit\u00e6re form\u00e5l, var vedkommende h\u00f8jst sandsynlig blevet f\u00e6ngslet for industri spionage, i dag bruger vi blot denne teknologi i dagligdagen. Her i starten af det 21\u2019ende \u00e5rhundred har vi set adskillige eksempler p\u00e5 at denne teknologi som g\u00f8r det behageligt for os i dagligdagen ogs\u00e5 har den skyggeside at den for\u00f8ger befolkningstallet eksponentielt og det kan jordkloden ikke honorere i det uendelige. Ydermere har indf\u00f8relsen af teknologi for den enkelte familie ogs\u00e5 det konflikt potentiale indbygget at den fremmer social uro ved en generelt h\u00f8jere levestandard i de kystn\u00e6re omr\u00e5der sammenlignet med omr\u00e5der som har langt til s\u00f8transport.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Scenario:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tillad mig at freml\u00e6gge et par fremtids scenarier:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Vi, her i det kristne samfund har meget tidligt l\u00e6rt at de muslimske h\u00e6re er os overlegne i milit\u00e6r henseende og for at kompensere for dette har vi ved at lade de enkelte lande i Europa konkurrere mod hinanden, s\u00e5ledes opn\u00e5et at vi ved indbyrdes kappestrid til sidst har haft en teknisk kunnen som i begyndelsen af det 20\u2019ende \u00e5rhundred var uovertruffen. Denne milit\u00e6re teknik har siden vist sig at v\u00e6re \u201dselv-destruktiv\u201d p\u00e5 lang sigt.&nbsp;&nbsp;<\/li><li>De to faktorer som alt afg\u00f8rende for menneskeheden er den indre forgiftning i vores egne kroppe og manglen p\u00e5 drikkevand. Disse to faktorer bliver, efter al sandsynlighed, de overskyggende temaer i fremtidens familie politik.&nbsp;<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Afrika har altid indgydt de fleste mennesker \u00e6refrygt, \u201dhvis man kunne klare sig i Afrika kunne man klare sig alle steder\u201d, Derfor har jeg et par bem\u00e6rkninger til mit opl\u00e6g rettet til Afrika..&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den terti\u00e6re sektor skal som hovedregel f\u00f8lge den givne breddegrad dvs. at befinder et land sig for eksempel p\u00e5 45\u2019ende breddegrad skal st\u00f8rrelsen af den Terti\u00e6re sektor v\u00e6re maksimalt 45 % af den arbejdsduelige befolkning. .For Afrikas vedkommende vil jeg anbefale at s\u00e6tte den terti\u00e6re sektor til ca. 30% g\u00e6ldende fra \u00e6kvator til den 30\u2019de breddegrad p\u00e5 nord- og sydsiden, derefter skal breddegrads reglen v\u00e6re g\u00e6ldende. If\u00f8lge min system 3 2 1 m\u00e5 der ingen Quartus sektor v\u00e6re i Afrika, dette skal tages med et vist forbehold, der vil altid v\u00e6re en gruppe af mennesker som ikke kan fors\u00f8rge sig selv, hvad enten det er sygdom eller samfundsm\u00e6ssige fordomme\/normer som g\u00f8r sig g\u00e6ldende. Det kan v\u00e6re, at i visse Afrikanske samfund er kvinder udelukket fra&nbsp; at fors\u00f8rge sig selv i mandligt dominerede erhverv. Religi\u00f8se \u00e5rsager kan ogs\u00e5 v\u00e6re en faktor som har betydning for den enkelte familie, jeg vil ikke g\u00e5 i detaljer med dette. Dog m\u00e5 det v\u00e6re p\u00e5 sin plads at et system opl\u00e6g som dette skal omg\u00e5s med varsomhed, og frem for alt skal det danne grundlag for en \u00e5ben og saglig dialog. Ydermere er der ogs\u00e5 en tidshorisont i dette som er p\u00e5 mindst 2 \u2013 3 generationer, og de tal jeg g\u00f8r rede for skal ogs\u00e5 respekteres s\u00e5ledes at hvis jeg anbefaler en familie at f\u00e5 3,0 b\u00f8rn i gennemsnit, m\u00e5 der ogs\u00e5 tages h\u00f8jde for den konkrete barned\u00f8delighed fra Nul til Fem \u00e5r&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er selvsagt en gruppe&nbsp; af mennesker som skal have lov at v\u00e6re i deres land og hos deres familie ganske som det har v\u00e6ret tradition igennem lang tid. Ydermere har vi i den kristne verden p\u00e5f\u00f8rt det afrikanske folk sygdomme for at kunne kontrollere den kvalitative emigration fra syd til nord, jeg m\u00e5 som europ\u00e6er og som kristen opfordre til at give disse mennesker et v\u00e6rdigt liv s\u00e5 vidt som det er muligt.&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg kan ikke g\u00e5 detaljer med det politiske system i Afrika, dertil kender jeg for lidt til forholdene.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8lgende formel er udarbejdet p\u00e5 grundlag af de statistiske data jeg har modtaget , og formlen tager kun hensyn til befolkningstal og landareal.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ang\u00e5ende st\u00f8rrelsen p\u00e5 den terti\u00e6re sektor, den skal have en vis st\u00f8rrelse for at en selvst\u00e6ndig stat kan opfylde sin mest basale funktioner, dvs. retsv\u00e6sen, undervisning, milit\u00e6re funktioner o.s.v.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg har valgt at s\u00e6tte den f\u00e6lles afrikanske terti\u00e6re sektor til 30%, dels for at den kan \u201dRumme\u201d de n\u00f8dvendige funktioner som et givet samfund skal have og dels for at sikre at der sker en syd til nord emigration for at sikre en kontinuerlig emigrations str\u00f8m til resten af verden.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"257\" height=\"44\" src=\"http:\/\/www.tifca.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/image-2.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-107\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Definition:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Pop: Befolkning for det enkelte land&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">POP: Samlet Befolkning for det Afrikanske kontinent.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">land: Antal Km2 for det enkelte land.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">LAND: Samlet antal Km2 for det Afrikanske kontinent&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">T: St\u00f8rrelsen af den Terti\u00e6re sektor, som bliver 30%&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P+S: St\u00f8rrelsen af den produktive sektor, Prim\u00e6r sektor + Sekund\u00e6r sektor som jeg for Afrikas vedkommende har valgt at l\u00e6gge sammen til 70%&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">System Nord og System Syd:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8r oprettelsen af et f\u00e6lles afrikansk parlament er der f\u00f8lgende hensyn at tage:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Afrika b\u00f8r efter min mening have to systemer som tager hensyn til geografiske forhold: Afrika Nord (AN) og et Afrika Syd (AS).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det nordlige system skal have indflydelse fra \u00c6kvator og nordefter, det vil herefter blive ben\u00e6vnt (AN).&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det sydlige system (AS) skal have sin indflydelse g\u00e6ldende fra \u00c6kvator og sydp\u00e5.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For (AN) vil det v\u00e6re form\u00e5lstjenligt at indf\u00f8re en 30% terti\u00e6r sektor som maksimum indtil den 30\u2019de breddegrad og derefter lade den terti\u00e6re sektor f\u00f8lge breddegraden. Og derefter lade de arbejdsduelige&nbsp; individer emigrere videre, s\u00e5fremt at den terti\u00e6re sektor overskrider breddegrads reglen. Den politiske fordelings n\u00f8gle for (AN) er som f\u00f8lger:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"548\" height=\"22\" src=\"http:\/\/www.tifca.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/image-1.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-104\" srcset=\"https:\/\/www.tifca.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/image-1.png 548w, https:\/\/www.tifca.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/image-1-300x12.png 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 548px) 100vw, 548px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Herefter vil min anbefaling til den enkelte familie i (AN) v\u00e6re at en familie som bor t\u00e6t ved \u00c6kvator f\u00e5r tre levedygtige b\u00f8rn per familie i gennemsnit og lader dette v\u00e6re aftagende fra&nbsp; 2,0 til 2,5 barn per familie i nord Afrika, afh\u00e6ngig af de lokale forhold, for at have et befolknings overskud som kan udvandre.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det sydlige Afrika (AS) er mere kompliceret. Her har vi at g\u00f8re med en st\u00e6rk befolkning og p\u00e5 samme tid er den del af arbejdskraften som s\u00f8ger sydp\u00e5 underlagt <a href=\"http:\/\/www.postberlin.de\/kuenstler\/vortrag03.html\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">halv\u00f8-syndromet<\/a>&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette kan for den enkelte familie betyde at uanset at denne familie er fuldt ud kvalificeret som arbejdskraft ikke har nogen mulighed for at forlade Afrika. Hvis et eller flere kriterier opfyldes kan det lade sig g\u00f8re alligevel:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\"><li>Familien f\u00e5r en uddannelse som g\u00f8r den berettiget til at emigrere til et andet land.&nbsp;<\/li><\/ol>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\" start=\"2\"><li>Familien sparer s\u00e5 meget op at .fors\u00f8rgeren kan transporteres til Nord Afrika og derefter fors\u00f8ge at finde arbejde udenfor Afrika.&nbsp;<\/li><\/ol>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\" start=\"3\"><li>Familien v\u00e6lger at indg\u00e5 i Quartus Sektor, ved at blive fors\u00f8rget af samfundet og derefter undlade at f\u00e5 b\u00f8rn.&nbsp;<\/li><\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Punkt tre skal kun gennemf\u00f8res som et sidste alternativ, da det vil medf\u00f8re tab af arbejdskraft for lande udenfor Afrika, og dels ogs\u00e5 kr\u00e6ve noget af en samfundsm\u00e6ssig evolution indenfor afrikansk t\u00e6nkem\u00e5de og samfunds opbygning.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Herefter vil min anbefaling til den enkelte familie som lever i (AS): at Familien t\u00e6t ved \u00c6kvator f\u00e5r tre levedygtige b\u00f8rn i gennemsnit og derefter lader dette v\u00e6re aftagende til to levedygtige b\u00f8rn i gennemsnit n\u00e5r familien kommer til Sydafrika. Dette kan udtrykkes som f\u00f8lger:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"548\" height=\"22\" src=\"http:\/\/www.tifca.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/image-1.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-105\" srcset=\"https:\/\/www.tifca.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/image-1.png 548w, https:\/\/www.tifca.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/image-1-300x12.png 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 548px) 100vw, 548px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som sagt bliver opbygningen af et Politisk stabilt system i Afrika kompliceret.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og dog Afrika er det vigtigste kontinent, globalt set, og derfor b\u00f8r vi ofre Afrika den opm\u00e6rksomhed dette enorme kontinent fortjener. Den politiske fordelings n\u00f8gle er den samme for b\u00e5de nord og syd for \u00c6kvator, dog kan det komme p\u00e5 tale at h\u00e6ve st\u00f8rrelsen for den terti\u00e6re sektor for Sydafrikas vedkommende, men kun for at bevare den sociale stabilitet under ekstreme forhold.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette kan antydes p\u00e5 formel:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"548\" height=\"22\" src=\"http:\/\/www.tifca.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/image-1.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-106\" srcset=\"https:\/\/www.tifca.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/image-1.png 548w, https:\/\/www.tifca.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/image-1-300x12.png 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 548px) 100vw, 548px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som l\u00e6seren sikkert har bem\u00e6rket har jeg tilf\u00f8jet en Quartus Sektor i den pr\u00e6 industrielle fase, dette har jeg gjort for at sikre den politiske stabilitet i hele Afrika. Det vil v\u00e6re p\u00e5 sin plads at b\u00e5de (AN) og (AS) finansiere en Quartus sektor i det sydlige Afrika, p\u00e5 et grundlag som mindst 70% af de afrikanske familier er enige om.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I bilag har jeg vedlagt som f\u00f8lger:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\"><li>Foredrag \u201dDas Halbinsel Syndrom\u201d fra Berlin i 2003&nbsp;<\/li><\/ol>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\" start=\"2\"><li>Definition: Quartus Sektor.&nbsp;<\/li><\/ol>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\" start=\"3\"><li>En Liste over den politiske magtfordeling i Afrika beregnet efter den politiske fordelingsn\u00f8gle som beskrevet ovenfor.&nbsp;<\/li><\/ol>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\" start=\"4\"><li>Grafisk skitse af Afrikas familiepolitik.&nbsp;<\/li><\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter bem\u00e6rkning:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ydermere h\u00e5ber jeg ogs\u00e5 at jeg har givet inspiration til det afrikanske folk igennem mit system opl\u00e6g \u201dPax Ger\u2019mania\u201d&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg er klar over at i flere afrikanske stater er den terti\u00e6re sektor st\u00f8rre end de 30% jeg foreskriver, dette foranlediger mig til at opfordre afrikanerne: \u201dbevar roen og frem for alt den politiske stabilitet\u201d. Og husk p\u00e5 at et st\u00e6rkt og forenet Afrika kr\u00e6ver gensidig respekt, saglighed, \u00e5benhed og frem for alt Dialog i mellem de respektive stammer.&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>bem\u00e6rkning: Jeg havde nogle interessante samtaler med Hr. Robert fra Ghana, Jeg kunne ikke lide disse samtaler da de skete i mit hjem, Forklaring: Mit hjem blev aflyttet og derfor m\u00e5tte jeg hele tiden passe p\u00e5 hvad jeg sagde, da det bevisligt kunne have konsekvenser for mig selv og min familie. Jeg h\u00e5ber det g\u00e5r&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/2022\/05\/15\/parlament-afrika\/\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Parlament Afrika<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-103","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/103","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=103"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/103\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":109,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/103\/revisions\/109"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=103"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=103"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=103"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}