Jens Frank Illemann <\/p>\n\n\n\n
\u202f <\/p>\n\n\n\n
Bem\u00e6rkning: Det er manden som beskytter familien, derfor er det manden som skal tage en beslutning om hvor mange b\u00f8rn hans familie skal have, p\u00e5 grundlag af den rette uddannelse.<\/strong> <\/p>\n\n\n\n To sp\u00f8rgsm\u00e5l skal v\u00e6re besvaret: <\/strong> <\/p>\n\n\n\n Overlad det til professionelle at lave en realistisk fremtids prognose <\/strong> <\/p>\n\n\n\n Kvinden har en berettiget angst for at komme til at st\u00e5 som syndebuk i familien<\/strong> <\/p>\n\n\n\n En mand kan ikke beskytte familien, og samtidig \u00f8del\u00e6gge sin egen familie ved hj\u00e6lp. af vold.<\/strong> <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Planche: Overs\u00e6ttelse Andreas Kotulla\u00a0<\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Halv \u00f8 syndromet <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Vi lever I en verdensdel med et k\u00f8ligt og synligt ugunstigt klima. <\/p>\n\n\n\n Derfor har vi udviklet et system, for at kompensere for dette. Dette system best\u00e5r deri at vi h\u00e6ver den industrielle og agrare produktion igennem udnyttelse af arbejdskraft og naturressourcer fra kolonierne. Dette faktum at vi lever p\u00e5 den vestasiatiske halv\u00f8, begr\u00e6nser muligheden for migration, hvilket g\u00f8r den enkelte familie st\u00e6rkt afh\u00e6ngig af h\u00f8studbytte og energiforsyning. Det psykologiske aspekt ved at vi lever i et k\u00f8ligt klima, kan opvejes ved at vi opstiller et billede af en reelt oph\u00f8jet levestandard for at kompensere for denne utilfredshed, som bliver udl\u00f8st n\u00e5r man sammenligner sit eget hjem med varmere himmelstr\u00f8g. Ganske som, det for de fleste nordtyskere er vigtigt at have sl\u00e6gtninge eller venner sydligt for deres egen hjemstavn. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Vores forestilling om fremtiden er til dels baseret p\u00e5 h\u00e5b, dels p\u00e5 angst. Hvorp\u00e5 hviler vores angst? Er det faren ved at blive udelukket eller vores behovet for at blive accepteret? <\/p>\n\n\n\n I betragtning af hvilken retning udviklingen I Europa bliver, er det i dag n\u00f8dvendig at \u00e6ndre vores holdning til det enkelte individ. Det traditionelle samfund havde stammef\u00e6llesskabet som kendetegn for det geografiske tilh\u00f8rsforhold. I dag er der \u00e5bnet for nye muligheder I de vesteurop\u00e6iske stater for at fors\u00f8rge os selv og vores familie, uden n\u00f8dvendigvis at tilh\u00f8re en bestemt race eller stamme. For at dette skal kunne fungere er det n\u00f8dvendigt at vi kan kommunikere naturligt og uden barriere imellem de respektive lande, og is\u00e6r kommunikationen mellem nord og syd er essentiel, vil man undg\u00e5 en konflikt indenfor vort eget samfund og fremskaffe en sund f\u00e6llesskabs f\u00f8lelse, s\u00e5 har vi brug for en sund tryghedsf\u00f8lelse I det Europa vi lever I. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Vi oplever I dag at der er en del af befolkningen som har en eksistensberettigelse og den anden del bliver yderligere marginaliseret; disse mennesker lever I landet men er afh\u00e6ngig af ekstern finansiering. Ekstern finansiering er et udtryk for den kredit som en regering har mulighed for at d\u00e6kke et eventuelt underskud I forholdet til de samlede udgifter og de samlede indt\u00e6gter. Dette betyder at en faldende indt\u00e6gt for et land kan udnyttes til at bringe dette land I dyb afh\u00e6ngighed til en kreditor. <\/p>\n\n\n\n Dette sker som f\u00f8lger: Et land befinder sig I en konjunktur nedgang og dermed bliver kredit til d\u00e6kning af offentlige udgifter n\u00f8dvendiggjort. Dette kan kun ske s\u00e5fremt et lands kultur, kan opvise en kollektiv indsats til overvindelse af de d\u00e5rlige tider. En fase p\u00e5 en konjunktur nedgang p\u00e5begynder og n\u00f8dvendigg\u00f8r en kredit, lad os sige; 10% af bruttosocialproduktet. I den derp\u00e5 f\u00f8lgende h\u00f8jkonjunktur kan denne kredit betales fuldt ud tilbage- I et andet og senere tilf\u00e6lde kan g\u00e6lden kun betales eks. 80% tilbage. Derefter finder der endnu en lavkonjunktur sted og for at finansiere den nuv\u00e6rende lavkonjunktur og restg\u00e6lden fra den forrige lavkonjunktur m\u00e5 regeringen l\u00e5ne 12% af bruttosocialproduktet, for derved at finansiere underskuddet fra den forrige lavkonjunktur og den nuv\u00e6rende lavkonjunktur. Og s\u00e5dan forts\u00e6tter cyklussen. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Enhver befolkningsdel, som har en manglende bev\u00e6gelighed I geografisk betydning, har en latent trussel imod deres eksistens, denne trussel bliver formindsket desto n\u00e6rmere den givne befolknings gruppe kommer til billige transportmidler; dette hedder vandkanaler og havet. Hvordan kan den afh\u00e6ngighed af mobilitet blive afhjulpet? Igennem tilpasning af antallet af individer til den naturlige industrielle og agrar m\u00e6ssige b\u00e6reevne for jorden for den p\u00e5g\u00e6ldende region \u2013 og samtidig s\u00f8rge for at det enkelte individ bliver st\u00e6rker og robuster i ren fysisk betydning.. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n I middelalderen var det som f\u00f8lger: <\/p>\n\n\n\n N\u00e5r det gik godt for b\u00f8nderne gik det ogs\u00e5 godt for den \u00f8vrige del af befolkningen. Gik det derimod d\u00e5rligt for landbruget, udbr\u00f8d der hungersn\u00f8d, og det samlede land led derunder. Dog uafh\u00e6ngig deraf, om det gik godt eller d\u00e5rligt, var der altid en gruppe af mennesker som udd\u00f8de af sygdom eller sult \u2013 denne gruppe ben\u00e6vner jeg; Quartus sektor. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Planche: Periode skift. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Jeg har udarbejdet et system p\u00e5 grundlag af de erfaringer som man har gjort I Kina med det s\u00e5kaldte \u201det barns politik\u201d. Den erfaring man har gjort med dette \u201det barns politik\u201d, er at dette \u201det barns politik\u201d kun fungere optimalt I forbindelse med den befolknings gruppe som traditionelt har meget ringe behov for b\u00f8rn \u2013 den terti\u00e6re sektor. Den sekund\u00e6re sektor (h\u00e5ndv\u00e6rker og arbejder) har brug for lidt flere b\u00f8rn som medhj\u00e6lp I produktionen \u2013 og som f\u00f8lge af den lavere indkomst I forhold til den terti\u00e6re sektor \u2013 som alderdoms forsorg. Den prim\u00e6re sektor har efter alle erfaringer brug for \u201dmange\u201d b\u00f8rn. landbrug og minedrift har altid haft et stort behov for arbejdskraft. Derfor ser man ogs\u00e5 at b\u00f8rned\u00f8deligheden traditionel altid har v\u00e6ret h\u00f8j indenfor denne sektor. B\u00f8rned\u00f8deligheden er indenfor de seneste 50 \u00e5r g\u00e5et st\u00e6rkt tilbage, hvad der er gl\u00e6deligt, men ogs\u00e5 en n\u00f8dvendighed, for at fremskaffe stabilitet og forudsigelighed til vores pensionist system. Groft sagt kan man sige at b\u00f8rnene er vores alderdoms sikring, og de mennesker som er 70-80 \u00e5r gamle kan sikkert erindre at b\u00f8rneflokken var betydeligt st\u00f8rre dengang de selv var b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Hvorfor har kineserne udn\u00e6vnt deres system til befolkningskontrol til \u201det barns politik\u201d? Kan det v\u00e6rre fordi de er kloge nok til for enhver pris at undg\u00e5 at en befolkningsgruppe bliver diskrimineret I forhold til en anden: S\u00e5 hellere sige; Et barn til alle, frem for tre b\u00f8rn til b\u00f8nderne og minearbejderen og et barn til resten? Jeg tror oprigtigt talt at det er uhyre vigtigt at undg\u00e5 tab af ansigt for en bestemt del af befolkningen; og derfor vil jeg fremh\u00e6ve at, kommer, \u201dsystem 3 2 1\u201d som jeg kalder mit system til minimering af halv\u00f8 syndromet, til at spille en rolle I tysk indenrigspolitik, vil det v\u00e6re velanbragt at fremh\u00e6ve betydningen af den terti\u00e6re sektor i forbindelse med nedgangen af b\u00f8rned\u00f8deligheden. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n \u201dSystem 3 2 1\u201d kan kun fungere optimalt n\u00e5r der finder en glidende indvandring sted. For at opn\u00e5 denne glidende indvandring, m\u00e5 der v\u00e6re en gensidig kommunikation imellem nord og syd, for at undg\u00e5 en pludselig emigrationsb\u00f8lge. <\/p>\n\n\n\n En for\u00f8gelse og forbedring af kommunikationen mellem den kristelige og muslimske verden; Men skal denne dialog ske efter det s\u00e6dvanlige koncept. At vores katolske og protestantiske elite forest\u00e5r kommunikationen med den muslimske elite, mens den normale arbejder kun taler med muslimer p\u00e5 sin arbejdsplads og kun n\u00e5r det er strengt n\u00f8dvendigt? Jeg vil gerne efterlyse mere utraditionelle metoder for at opn\u00e5 en forbedring af denne dialog for at forbedre det internationale klima. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Planche: Bevolkerungs bevegung. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Befoknings overskuddet I den muslimske verden emigrere ganske af sig selv I retning af norden, og dette kan ogs\u00e5 finde sted uden st\u00f8rre uroligheder mellem de respektive befolknings grupper, derimod kan voldsomme begivenheder sydlig for Europa udl\u00f8se meget voldsomme emigrations b\u00f8lger. <\/p>\n\n\n\n Det seneste eksempel p\u00e5 dette; er emigrationen af Kurdere for\u00e5rsaget af den dav\u00e6rende amerikanske pr\u00e6sident, da han opfordrede Kurderne I Irak til opstand imod styret I Bagdad, hvilket bevirkede at store dele af den Kurdiske befolkning blev terroriseret udad Irak. Denne store og pludselige udvandring bevirkede en pludselig stigning I emigrationstrykket I retning af Europa. <\/p>\n\n\n\n Derfor fik vi denne konflikt I Jugoslavien I begyndelsen af 90\u2019erne som eskalerede 1995, hvorunder flere tusinde muslimer, med underst\u00f8ttelse af Nato, blev likvideret. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Planche: \u00d6l <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Den nutidige situation som vi har i dag; at USA fors\u00f8ger at f\u00e5 kontrol over den samlede globale olieforsyning, kan have som sideeffekt at krigen I Irak bevirker til at destabilisere den europ\u00e6iske situation. I s\u00e5fald at vi f\u00e5r et amerikansk oliemonopol, hvilken effekt kan dette have for vores fremtid? <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n -\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f At Europa bliver tvungen til at frembringe mere \u00f8konomisk v\u00e6kst, uanset om dette er skadeligt for vores kontinent? Eventuel med hj\u00e6lp fra kunstigt frembragte emmigrationsb\u00f8lger? <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n -\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f At USA s\u00f8rger for at h\u00f8jtkvalificeret arbejdskraft fra mellem\u00f8sten kommer til USA, og Europa f\u00e5r tildelt de d\u00e5rligst uddannede og fanatiske mennesker. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Taliban regimets forbud mod valmue dyrkning, er efter min mening den egentlige \u00e5rsag til fjernelse af Taliban regimets fra USA\u2019s side, dog drejer det sig ogs\u00e5 om at opn\u00e5 kontrol over oliefelterne I den nord\u00f8stlige del af Afganistan \u2013 Olie som is\u00e6r Kina har brug for. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Kina har med sin enorme v\u00e6kstrate et meget h\u00f8jt behov for olie, denne olie skal importeres fra Sibirien og mellem\u00f8sten. Hvis vi antager at olien fra mellem\u00f8sten befinder sig under monopol fra USA, og olien fra Sibirien bliver uforholdsm\u00e6ssigt dyr, s\u00e5 kan Europa befinde sig I den situation; at bliver olien meget dyr kan dette afstedkomme en st\u00e6rk nationalistisk holdning \u2013 eller olien bliver meget billig, hvad, p\u00e5 kort sigt, kan fremskaffe arbejdspladser, men som p\u00e5 l\u00e6ngere sigt virker destabiliserende , da befolkningsoverskuddet bliver endnu st\u00f8rre. Vi kan v\u00e6lge mellem den russiske olie, som er uforholdsm\u00e6ssig dyr og den amerikanske olie som er betydeligt billigere pga. transport over s\u00f8vejen. S\u00e5ledes har vi et duopol for afs\u00e6tning af olie I Europa og den nordlige hemisf\u00e6re befinder sig endnu engang delt I to blokke under diktat af \u00f8konomiske interesser. Den ene blok (Rusland og Kina) basere sig p\u00e5 olietransport over land, hvad der er uforholdsm\u00e6ssigt dyrt. Den anden blok (Europa \u2013 USA) er afh\u00e6ngig af olie transportert over s\u00f8vejen, hvad der er betydeligt billigere. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n I denne sammenh\u00e6ng t\u00e6nker jeg p\u00e5 en demografisk unders\u00f8gelse fra 1940, der \u00e5benbart ogs\u00e5 i dag besidder en vis aktualitet. Denne unders\u00f8gelse viste at den generelle holdning til kommunismen kunne udtrykkes s\u00e5ledes: <\/p>\n\n\n\n At s\u00e5 l\u00e6nge eliten I Tyskland kunne fremskaffe en levestandard som var h\u00f8jere en den Kommunisterne kunne fremskaffe, s\u00e5 forblev befolkningens loyale overfor det best\u00e5ende system. I modsat tilf\u00e6lde gik befolkningens loyalitet over til det kommunistiske styre. \u00c5benbart best\u00e5r denne bev\u00e6gelighed af loyalitet ogs\u00e5 i dag. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Forskellen mellem den kristelige og den muslimske kultur kommer tydeligst til udtryk igennem den rolle kvinden har: Denne lader sig udtrykke p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de; Jo varmere klimaet er, desto h\u00e5rdere m\u00e5 manden arbejde, og desto mere m\u00e5 kvinden indordne sig under mandens normer. Dette lader sig tydeligst komme til udtryk n\u00e5r en broder og en s\u00f8ster opvokser sammen. Broderen f\u00e5r altid hovedparten af f\u00f8den og derfor m\u00e5 s\u00f8steren sulte. Dette m\u00e5 aldrig tages som et udtryk for ondskab, men derimod som et udtryk for at familien investere hovedparten af deres f\u00f8de I det individ som kan levere den h\u00e5rdeste fysiske arbejdsindsats, og dermed kan fors\u00f8rge familien p\u00e5 bedst mulig vis og dermed sikre familiens eksistens. Dette synspunkt har ogs\u00e5 v\u00e6ret g\u00e6ldende I Europa: At Manden altid havde fortrinsret overfor kvinde, og kvinde kun var halvt s\u00e5 meget v\u00e6rd. Jeg har efter bedste evne opstillet mit \u201dsystem 3 2 1\u201d s\u00e5ledes at det tilgodeser b\u00e5de manden og kvinden. Og frem for alt har jeg opstillet systemet s\u00e5ledes at det enkelte individ altid kan f\u00f8le sig sikret, s\u00e5fremt at det ikke kan fors\u00f8rge sig selv. Prisen for dette er barnl\u00f8shed \u2013 dog er dette at foretr\u00e6kke frem for alternativerne: Emigration, Hungersn\u00f8d eller Likvidering. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Planche: Quartus sektor. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Hvad ang\u00e5r mit arbejde med udarbejdelsen af begrebet Quartus sektor, var jeg l\u00e6nge I tvivl, om p\u00e5 hvilket grundlag denne skulle udarbejdes. En ven af mig spurgte mig om, hvordan man skulle f\u00e5 andre mennesker til frivilligt at v\u00e6re barnl\u00f8se? Jeg blev svar skyldig, og m\u00e5tte indse at jeg havde beg\u00e5et en fejl. Jeg fors\u00f8gte at udarbejde mit \u201dsystem 3 2 1\u201d s\u00e5 retf\u00e6rdigt som muligt, specielt med henblik p\u00e5 social stabilitet. \u201dSystem 3 2 1\u201d g\u00e5r grundl\u00e6ggende ud p\u00e5 at man skal kunne fors\u00f8rge sig selv f\u00f8r man beslutter sig for at f\u00e5 b\u00f8rn. Derfor m\u00e5 man indf\u00f8re en mindste indkomst gr\u00e6nse, som orientere sig mod det praktiske liv.. Denne mindste indkomst har jeg udarbejdet under hensynstagen til danske forhold, og defineret derefter. Denne definition kan alts\u00e5 ikke overf\u00f8res direkte til det tyske arbejdsmarked. Generelt kan man sige at denne mindste indkomst skal ligge p\u00e5 et niveau som g\u00f8r at en familie med et eller flere b\u00f8rn skal kunne leve et normalt liv efter vestlig levestandard. Denne mindste indkomst gr\u00e6nse er samtidig en gr\u00e6nse defineret som det jeg kalder en Quartus sektor. En famile hvis indkomst er under dette niveau b\u00f8r alts\u00e5 undlade at f\u00e5 b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n Mindste l\u00f8n for en ufagl\u00e6rt arbejder: 10 \u20ac <\/p>\n\n\n\n Overenskomst m\u00e6ssig arbejdstid: 37 timer. <\/p>\n\n\n\n Gr\u00e6nse for Quartus sektor: 214 timer per m\u00e5ned. <\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst n\u00e5r et \u00e6gtepar tjener mere end 214 arbejdstimer \u00e0 10\u20ac tjener ( m\u00e5lt som et gennemsnit over et l\u00e6ngere tidsrum, eks. 3 \u00e5r) Kan de f\u00e5 b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Jeg har efter bedst form\u00e5en fors\u00f8gt at lave et system hvor den mandlige dominans over kvinden aftager I samme takt som behovet for muskelkraft aftager \u2013 for til sidst at fuldst\u00e6ndig at forsvinde I Quartus sektor. Heri m\u00e5 kvinden betale barnl\u00f8shedens pris, for til geng\u00e6ld at blive fors\u00f8rget af staten. I den prim\u00e6re sektor tilkommer det kvinden at f\u00e5 tre b\u00f8rn \u2013 for til geng\u00e6ld at lade sig dominere af manden, da det daglige arbejde I Landbrug og minedrift har udpr\u00e6get mandlige dyder iboende s\u00e5som; h\u00e5rdt arbejde, disciplin og sparsommelighed. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Planche: Befolkningst\u00e6thed. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Europa st\u00e5r I dag I den situation at I Tyskland bor der 260 indbyggere per km\u00b2, I mods\u00e6tning til nabo landene( med undtagelse af Holland), hvor der gennemsnitlig lever 125 indbyggere per km\u00b2. Dette betyder at situationen for EU I dag er den at der I midten af Europa befinder sig et land med ekstremt h\u00f8jt behov for energi og r\u00e5stoffer. Derudover har Tyskland en s\u00e6rlig situation som g\u00f8r det besv\u00e6rligt for landet pga. dets historie. I dagligdagen kan denne besv\u00e6rlige situation udtrykkes som en slags mur der skal gennembrydes, og n\u00e5r dette en sj\u00e6lden gang sker er der altid en ny mur bagved n\u00e6ret af den forhistoriske mistillid, som nabolandene udtrykker, begrundet I den frygt som lurer pga. det Tyskland har st\u00e5et for. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Det er dog en kendsgerning at Tyskland har reelt h\u00f8jere behov for et st\u00f8rre marked til afs\u00e6tning og frem for alt et st\u00f8rre eksport marked, Og derfor kan det ikke nytte at vi taler forbi hinanden I det Europa vi st\u00e5r med I dag, Vi m\u00e5 og skal tale konstruktivt sammen over landegr\u00e6nserne. Temaerne for denne diskussion kan v\u00e6re: <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n -\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f Race versus Retsstat. <\/p>\n\n\n\n -\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f USA og de allierede, hvilke lande er mest afh\u00e6ngig af tilstedev\u00e6relsen af USA I Europa? <\/p>\n\n\n\n -\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f Hvor l\u00e6nge vil Tyskland have ber\u00f8ringsangst overfor Rusland? <\/p>\n\n\n\n -\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f Tyskland og J\u00f8derne: Vil J\u00f8derne for altid v\u00e6re et tabu I den tyske hverdag? <\/p>\n\n\n\n -\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f Og I det tilf\u00e6lde at der sker et fald I jordens b\u00e6reevne, og en v\u00e6bnet konflikt bryder ud, Hvilken befolkningsgruppe skal I s\u00e5 tilf\u00e6lde: Konkret udtrykt, g\u00e5 I gaskammeret n\u00e6ste gang? <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Jeg h\u00e5ber at jeg med disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, har skabt et grundlag for en konstruktiv debat for frembringe mere indsigt og st\u00f8rre erkendelse I Europa, og vi I fremtiden kan l\u00e6re at fortiden og dermed at undg\u00e5 de samme fejl. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Planche: Tyskland 1915 \u2013 1990 <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Tyskland har \u2013 beregnet fra 1915 til 1990 – mistet ca. 150.000 km\u00b2 land. Det kan ikke v\u00e6re sandt at et land mister en tredjedel af sit land, og 60 \u00e5r senere st\u00e5r I eksakt den samme situation som f\u00f8r. Vi m\u00e5 og skal l\u00e6re af fortiden! <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Jeg har sj\u00e6lden set en national katastrofe s\u00e5 grundig kamufleret som efter murens fald. Til os blev der fortalt at den vestlige verden havde besejret, og Sovjetunionen havde tabt. Dog, hvad er de reale konsekvenser? Et forenet Tyskland, som I sammenligning med 1915 har mistet en tredjedel af sit land, som efter 1945, hvor utallige familier blev tvangsforflyttet, og derefter fra 1990 p\u00e5 ny blev udsat for en masse indvandring fra de \u00f8steurop\u00e6iske lande. Jeg vil f\u00f8rst og fremmest ben\u00e6vne genforeningen som en demografisk katastrofe.\u00a0<\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Mange tak for deres opm\u00e6rksomhed. <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n Planche: E-mail <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n\n\n\n \u202f <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jens Frank Illemann \u202f Bem\u00e6rkning: Det er manden som beskytter familien, derfor er det manden som skal tage en beslutning om hvor mange b\u00f8rn hans familie skal have, p\u00e5 grundlag af den rette uddannelse. To sp\u00f8rgsm\u00e5l skal v\u00e6re besvaret: Hvad sker der med mit land hvis vi f\u00e5r for mange b\u00f8rn? Hvad sker der… L\u00e6s mere Halv\u00f8 syndromet, Berlin 2003<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-111","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/111","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=111"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/111\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":112,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/111\/revisions\/112"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=111"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=111"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=111"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}