Som der st\u00e5r i overskriften s\u00e5 vil jeg gerne frembringe en dialog med de unge mennesker ang\u00e5ende f\u00f8dselstallet per kvinde fra Centralafrika til det sidste land, en familie kan emigrere til.<\/p>\n\n\n\n
I Centralafrika er f\u00f8dselsraten pr. kvinde mellem 5-10 b\u00f8rn. I den industrialiserede verden er f\u00f8dselsraten mellem 1-2 b\u00f8rn i USA lidt h\u00f8jere. Den industrialiserede verden kan ikke betale sin egen pension, og \u00e6kvatorlandene (lande som ligger i et b\u00e6lte omkring \u00e6kvator, \u00c6L) ligger i konstant konflikt, da de f\u00e5r for mange b\u00f8rn. For at kunne styre befolkningstallet p\u00e5 et videnskabeligt grundlag, er det vigtigt at kvinder i \u00e6kvator landene f\u00e5r en vis uddannelse og samtidig l\u00e6rer at undg\u00e5 vold fra manden side fordi han f\u00f8ler sig kr\u00e6nket over at f\u00e5 for f\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
En mindre voldsom kamp om de resterende ressourcer kan im\u00f8deses. For at opn\u00e5 en moderat f\u00f8dselsrate i \u00c6L vil en oplysningskampagne for familien og efterf\u00f8lgende en vifte af sundhedstilbud til familien v\u00e6re at foretr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er klar over at f\u00f8dselsoverskuddet I \u00c6L emigrerer til vores del af verden og derfor bidrager med en vigtig kompensation for den industrialiserede verdens f\u00f8dselsunderskud. <\/p>\n\n\n\n
Den amerikanske Monroe-doktrin g\u00e5r ud p\u00e5 at for\u00e5rsage krige uden for USA f\u00f8r krigen kommer til USA. Det vil if\u00f8lge min vurdering v\u00e6re af betydning at fors\u00f8ge at indf\u00f8re et nyt redskab til udf\u00f8relse af en lavere f\u00f8dselstal i \u00c6L regionerne og dermed har det et form\u00e5l at bevare foruds\u00e6tning for Monroe doktrinen: at holde emigrationen fra \u00c6L til de industrialiserede lande p\u00e5 et acceptabelt lavt niveau, s\u00e5ledes at brugen af afskr\u00e6kkelsesv\u00e5ben kan undg\u00e5s, hvis befolkningstallet stiger i \u00c6L.<\/p>\n\n\n\n
Kvinderne i de industrialiserede lande er fanget i en f\u00e6lde best\u00e5ende af akkumulerede g\u00e6ld og lav f\u00f8dselsrate. Et eksempel, I Danmark giver hver kvinde i gennemsnit et underskud p\u00e5 15.300 kr pr \u00e5r. for 2024 Hvis kvinden koncentrere sig om husmorrollen kan hun ikke betale af p\u00e5 sin g\u00e6ld, hvis kvinden koncentrere sig om sin karriere f\u00e5r hun for f\u00e5 b\u00f8rn i gennemsnit, som strukturen er lige nu er kvinden tvunget til at arbejde og derigennem at importere arbejdskraft for at f\u00e5 pension, som de manglende b\u00f8rn skulle have betalt. \u00c6L leverer den n\u00f8dvendige arbejdskraft og befolkningsoverskuddet bruger vi til at udvikle nye v\u00e5bentyper.<\/p>\n\n\n\n
Den n\u00e6ste generation kan prioritere at s\u00e6nke f\u00f8dselstallet per kvinde til et niveau som er acceptabelt for klodens befolkning hvis befolkningen i \u00c6L f\u00e5r en reel kompensation for dette. <\/p>\n\n\n\n
Vores ungdom taler \u201cYoutube-engelsk\u201d og det er der ca. 1,4 mia. mennesker som g\u00f8r, dette betragter jeg som et stort fremskridt, s\u00e5ledes at dialogen kan mindske sp\u00e6ndinger mellem lande og regioner f\u00f8r de eskalerer ukontrollabelt, og samtidig give os den \u201cFeedback\u201d som er n\u00f8dvendig.<\/p>\n\n\n\n
Kvindens rolle som syndebuk:<\/p>\n\n\n\n
Kvinden er den fysisk svage part i et \u00e6gteskab, og derfor m\u00e5 hun have et system til at kompensere for denne rolle. For nuv\u00e6rende har vi j\u00f8derne til at p\u00e5tage sig rollen som syndebuk, dette system koster ganske enkelt penge, og dette penge overskud kan kun skabes i et stabilt og erhvervsvenligt klima, dette betyder at j\u00f8derne kan bo her sammen med os andre s\u00e5 l\u00e6nge at det g\u00e5r godt og arbejdsl\u00f8sheden er forholdsvis lav. Hvis arbejdsmarkedsforholdene vender og arbejdsl\u00f8sheden stiger markant , bliver j\u00f8derne fordrevet i samme tempo som arbejdsl\u00f8sheden stiger, p\u00e5 et erfaringsm\u00e6ssigt grundlag: og s\u00e5 snart j\u00f8derne er fordrevet fra et land, st\u00e5r vi igen med samme problematik; kvindens rolle som syndebuk.<\/p>\n\n\n\n
Jeg henleder udtrykkeligt opm\u00e6rksomheden p\u00e5 dette emne fordi det kan have betydning for en j\u00e6vn og stabil f\u00f8dselsrate, og det er et problem i \u00c6L omr\u00e5det. Jeg har talt med en tidligere FN-soldat som stod foran en forsamling og gr\u00e6d, da han skulle fort\u00e6lle om de forhold en kvinde skulle igennem, hvis hun faldt i un\u00e5de hos landsbyenss beboere, n\u00e5r han ankom til en afrikansk landsby sammen med de \u00f8vrige FN-soldater med det form\u00e5l at beskytte de kvinder som var udsatte og er det ogs\u00e5 i dag<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Som der st\u00e5r i overskriften s\u00e5 vil jeg gerne frembringe en dialog med de unge mennesker ang\u00e5ende f\u00f8dselstallet per kvinde fra Centralafrika til det sidste land, en familie kan emigrere til. I Centralafrika er f\u00f8dselsraten pr. kvinde mellem 5-10 b\u00f8rn. I den industrialiserede verden er f\u00f8dselsraten mellem 1-2 b\u00f8rn i USA lidt h\u00f8jere. Den industrialiserede… L\u00e6s mere eornom nenirtkod, Humanus<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-342","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/342","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=342"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/342\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":343,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/342\/revisions\/343"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=342"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=342"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=342"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}