{"id":72,"date":"2022-04-30T11:44:47","date_gmt":"2022-04-30T11:44:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.tifca.dk\/?p=72"},"modified":"2022-04-30T15:25:59","modified_gmt":"2022-04-30T15:25:59","slug":"3-2-1","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/2022\/04\/30\/3-2-1\/","title":{"rendered":"3 2 1"},"content":{"rendered":"\n

Forfatter: Jens Frank Illemann  <\/p>\n\n\n\n

Randers 19 december 1993 <\/p>\n\n\n\n

Form\u00e5l; At medvirke til at give de europ\u00e6iske kvinder et kontinentalt politisk system, hvormed de kan fastholde deres m\u00e6nd, uden n\u00f8dvendigvis at m\u00e5tte ty til at skabe v\u00e6kst I en given lokalitet for derved at bevare en stabilitet I social henseende v.h.a. \u00f8konomisk v\u00e6kst, det sidste er uhensigtsm\u00e6ssigt da det forringer Europas chancer for en politisk stabil genopbygning, med det form\u00e5l at skabe et ensartet paneurop\u00e6isk politisk system. <\/p>\n\n\n\n

Tese: Under det nuv\u00e6rende system vil befolknings tallet stige eksponentielt.  <\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rnebegr\u00e6nsning. <\/p>\n\n\n\n

I et system I pr\u00e6industriel fase forekommer ofte at pension er af vital betydning for generationen f\u00f8r h\u00e6ndelse af industriel “take off” fase indtr\u00e6ffer, dette kan influere p\u00e5 kvaliteten af afkom, hvor ved en stadig tiltagende eksponentiel v\u00e6kst af befolknings tallet finder sted; B\u00f8rnebegr\u00e6nsning kan komme p\u00e5 tale I s\u00e5 henseende. Jeg skelner her I mellem produktiv del- og ikke produktiv befolkningselement. Parallelt med princippet om straf og bel\u00f8nning kan en differentiering af kvantitativ data for afkom v\u00e6re en anledning til at skelne I mellem synlig-\u202f og imagin\u00e6r status. I f\u00f8lge nedenst\u00e5ende opstilling kan dette anskueligg\u00f8res konkret, ved at s\u00e6tte disse betragtninger p\u00e5 formel.  <\/p>\n\n\n\n

Definition: Se bilag et (1). <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

1\u202f\u202f (1) <\/p>\n\n\n\n

Tre (3) b\u00f8rn per familie I produktiv sektor. Et (1) barn per familie I uproduktiv sektor. <\/p>\n\n\n\n

2\u202f\u202f <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f\u202f  <\/p>\n\n\n\n

Tre (3) b\u00f8rn per familie I prim\u00e6r sektor. To (2) b\u00f8rn per familie I sekund\u00e6r sektor. Et (1) barn per familie I terti\u00e6r sektor. <\/p>\n\n\n\n

(3) <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Tre (3) b\u00f8rn per familie I prim\u00e6r sektor. To (2) b\u00f8rn per familie I sekund\u00e6r sektor. Et (1) barn per familie I terti\u00e6r sektor. Ingen b\u00f8rn for en familie I ‘quartus sektor, (Buffer sektor). <\/p>\n\n\n\n

De respektive sektorer, henholdsvis Prim\u00e6r-, sekund\u00e6r- og terti\u00e6r sektor m\u00e5les som procentuel andel derefter multipliceres tildelt f\u00f8dsels rate hos respektive sektorer, og slutteligt adderes; element\u00e6r beskrivelse til beregning af v\u00e6gtet gennemsnit. Konkret regne eksempel for et land I den industrielle fase. Prim\u00e6r sektor; 10%.\u202f Sekund\u00e6r sektor 30%. Terti\u00e6r sektor; 60%, denne inddeling berettiger til: Industriel fase.<\/p>\n\n\n\n

(4) \u202f\u202f<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Som det ses giver (4) = 1,5 barn I v\u00e6gtet gennemsnit I f\u00f8dselsrate, hvoraf halvdelen er pigeb\u00f8rn dette medf\u00f8rer en drastisk reducering af befolkningstallet, da der i gennemsnit skal f\u00f8des 2,1 barn per familie for at vedligeholde en given befolkning. <\/p>\n\n\n\n

Udover dette har jeg en kort bem\u00e6rkning til de h\u00e5ndv\u00e6rkere som eventuelt kunne t\u00e6nkes at arbejde videre med ovenst\u00e5ende overvejelser; der b\u00f8r laves en, I statistisk henseende, omhyggelig analyse for st\u00f8rrelsen ang\u00e5ende b\u00f8rned\u00f8delighed fra nul (0) til fem (5) \u00e5r, derved undg\u00e5s en misvisende v\u00e6gtet fordeling af sektorernes indbyrdes fordeling, dette foranlediger mig direkte til at uddybe, at med den psykologiske virkning som dette system bevirker, b\u00f8r det tilstr\u00e6bes at justere de respektive sektorers indbyrdes st\u00f8rrelses forhold s\u00e5ledes, at princippet om straf og bel\u00f8nning bevares, frem for at justere den kvantitative f\u00f8dselsrate som en given familie I en given sektor er berettiget til. <\/p>\n\n\n\n

Formel tre (3) er I statistisk betydning overfl\u00f8dig, men skal blot tages som et udtryk for graden af degenerering som Europa I skrivende stund befinder sig I. <\/p>\n\n\n\n

Terminologi: Med “3 2 1 barns politik” hentyder jeg til det antal b\u00f8rn en given familie maksimalt kan blive tildelt, under foruds\u00e6tning at denne familie f\u00e5r sin hovedindkomst fra kun \u00e9n af de respektive sektorer. Formel (1) (2) (3) virker beskrivende over et v\u00e6gtet gennemsnit for den erhvervs aktive sf\u00e6re, under den foruds\u00e6tning, at gyldigheden for tese bibeholdes, hvorved en kontinuerlig overgang til et system med forholds vist lavt energi forbrug m\u00e5lt per indbygger kan g\u00f8res kontrollerbart dette n\u00f8dvendigg\u00f8r selvsagt en livs vigtig kontinuerlig stabilitet s\u00e5fremt at den nuv\u00e6rende energiforsyning viser sig kvantitativt uholdbar. <\/p>\n\n\n\n

Bilag 1. <\/p>\n\n\n\n

P: Prim\u00e6r sektor. S: Sekund\u00e6r sektor.. T: terti\u00e6r sektor. Q: ‘Quartus sektor. b3: Antal b\u00f8rn I prim\u00e6r sektor. b2: Antal b\u00f8rn I sekund\u00e6r sektor. b1: antal b\u00f8rn I terti\u00e6r sektor. b0: Antal b\u00f8rn I ‘quartus sektor (Buffer sektor).  <\/p>\n\n\n\n

\uf053b: Intervallet for numerisk st\u00f8rrelse af afkom, summeret fra samtlige sektorer. <\/p>\n\n\n\n

<\/strong>1<\/strong>Definition af symboler for formel: (1) (2) (3). <\/p>\n\n\n\n

Definition af respektive sektorer. <\/p>\n\n\n\n

– Prim\u00e6r sektor: Landbrug m.v., Minedrift m.v.. <\/p>\n\n\n\n

– Sekund\u00e6r sektor: Fremstillings virksomhed, Bygge- og anl\u00e6gs virksomhed, El – gas og vandv\u00e6rker. <\/p>\n\n\n\n

– Terti\u00e6r sektor: Handel og oms\u00e6tning, Transport m.v., Offentlige og private tjeneste ydelser. <\/p>\n\n\n\n

– ‘quartus sektor (Buffer sektor): Individer som udelukkende lever af overf\u00f8rsels indkomster uden at pr\u00e6stere en aktiv indsats.  <\/p>\n\n\n\n

Der kan ved n\u00e6rmere overvejelse stilles sp\u00f8rgsm\u00e5l tegn ved afgr\u00e6nsningen af den terti\u00e6re sektor I (1), logisk set burde overgangen fra formel (1) til (2) ske ved st\u00f8rrelses orden\u202f T\u202f = 50%, men if\u00f8lge mine iagttagelser kan der skelnes imellem h\u00e5ndv\u00e6rk , som er direkte afh\u00e6ngig af prim\u00e6r sektor, og h\u00e5ndv\u00e6rk som p\u00e5 et tidspunkt, I afs\u00e6tningsm\u00e6ssig henseende, bliver afh\u00e6ngig af afs\u00e6tnings kanaler administreret af den terti\u00e6re sektor, men det skal tilf\u00f8jes at jeg ingen adgang har til real statistik, og derfor I vid udstr\u00e6kning beror fasts\u00e6ttelse af\u202f T\u202f p\u00e5 et intuitivt sk\u00f8n.\u202f\u202f<\/sup>Herunder ogs\u00e5 et n\u00e6rmarked I traditionel betydning, hvor k\u00f8ber og s\u00e6lger kender hinanden, uden fordyrende mellemled. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forfatter: Jens Frank Illemann  Randers 19 december 1993 Form\u00e5l; At medvirke til at give de europ\u00e6iske kvinder et kontinentalt politisk system, hvormed de kan fastholde deres m\u00e6nd, uden n\u00f8dvendigvis at m\u00e5tte ty til at skabe v\u00e6kst I en given lokalitet for derved at bevare en stabilitet I social henseende v.h.a. \u00f8konomisk v\u00e6kst, det sidste er… L\u00e6s mere 3 2 1<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-72","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=72"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":80,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72\/revisions\/80"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=72"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=72"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tifca.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=72"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}