Jens Frank Illemann
Bemærkning: Det er manden som beskytter familien, derfor er det manden som skal tage en beslutning om hvor mange børn hans familie skal have, på grundlag af den rette uddannelse.
To spørgsmål skal være besvaret:
- Hvad sker der med mit land hvis vi får for mange børn?
- Hvad sker der med mit land hvis vi får for få børn?
Overlad det til professionelle at lave en realistisk fremtids prognose
Kvinden har en berettiget angst for at komme til at stå som syndebuk i familien
En mand kan ikke beskytte familien, og samtidig ødelægge sin egen familie ved hjælp. af vold.
Planche: Oversættelse Andreas Kotulla
Halv ø syndromet
Vi lever I en verdensdel med et køligt og synligt ugunstigt klima.
Derfor har vi udviklet et system, for at kompensere for dette. Dette system består deri at vi hæver den industrielle og agrare produktion igennem udnyttelse af arbejdskraft og naturressourcer fra kolonierne. Dette faktum at vi lever på den vestasiatiske halvø, begrænser muligheden for migration, hvilket gør den enkelte familie stærkt afhængig af høstudbytte og energiforsyning. Det psykologiske aspekt ved at vi lever i et køligt klima, kan opvejes ved at vi opstiller et billede af en reelt ophøjet levestandard for at kompensere for denne utilfredshed, som bliver udløst når man sammenligner sit eget hjem med varmere himmelstrøg. Ganske som, det for de fleste nordtyskere er vigtigt at have slægtninge eller venner sydligt for deres egen hjemstavn.
Vores forestilling om fremtiden er til dels baseret på håb, dels på angst. Hvorpå hviler vores angst? Er det faren ved at blive udelukket eller vores behovet for at blive accepteret?
I betragtning af hvilken retning udviklingen I Europa bliver, er det i dag nødvendig at ændre vores holdning til det enkelte individ. Det traditionelle samfund havde stammefællesskabet som kendetegn for det geografiske tilhørsforhold. I dag er der åbnet for nye muligheder I de vesteuropæiske stater for at forsørge os selv og vores familie, uden nødvendigvis at tilhøre en bestemt race eller stamme. For at dette skal kunne fungere er det nødvendigt at vi kan kommunikere naturligt og uden barriere imellem de respektive lande, og især kommunikationen mellem nord og syd er essentiel, vil man undgå en konflikt indenfor vort eget samfund og fremskaffe en sund fællesskabs følelse, så har vi brug for en sund tryghedsfølelse I det Europa vi lever I.
Vi oplever I dag at der er en del af befolkningen som har en eksistensberettigelse og den anden del bliver yderligere marginaliseret; disse mennesker lever I landet men er afhængig af ekstern finansiering. Ekstern finansiering er et udtryk for den kredit som en regering har mulighed for at dække et eventuelt underskud I forholdet til de samlede udgifter og de samlede indtægter. Dette betyder at en faldende indtægt for et land kan udnyttes til at bringe dette land I dyb afhængighed til en kreditor.
Dette sker som følger: Et land befinder sig I en konjunktur nedgang og dermed bliver kredit til dækning af offentlige udgifter nødvendiggjort. Dette kan kun ske såfremt et lands kultur, kan opvise en kollektiv indsats til overvindelse af de dårlige tider. En fase på en konjunktur nedgang påbegynder og nødvendiggør en kredit, lad os sige; 10% af bruttosocialproduktet. I den derpå følgende højkonjunktur kan denne kredit betales fuldt ud tilbage- I et andet og senere tilfælde kan gælden kun betales eks. 80% tilbage. Derefter finder der endnu en lavkonjunktur sted og for at finansiere den nuværende lavkonjunktur og restgælden fra den forrige lavkonjunktur må regeringen låne 12% af bruttosocialproduktet, for derved at finansiere underskuddet fra den forrige lavkonjunktur og den nuværende lavkonjunktur. Og sådan fortsætter cyklussen.
Enhver befolkningsdel, som har en manglende bevægelighed I geografisk betydning, har en latent trussel imod deres eksistens, denne trussel bliver formindsket desto nærmere den givne befolknings gruppe kommer til billige transportmidler; dette hedder vandkanaler og havet. Hvordan kan den afhængighed af mobilitet blive afhjulpet? Igennem tilpasning af antallet af individer til den naturlige industrielle og agrar mæssige bæreevne for jorden for den pågældende region – og samtidig sørge for at det enkelte individ bliver stærker og robuster i ren fysisk betydning..
I middelalderen var det som følger:
Når det gik godt for bønderne gik det også godt for den øvrige del af befolkningen. Gik det derimod dårligt for landbruget, udbrød der hungersnød, og det samlede land led derunder. Dog uafhængig deraf, om det gik godt eller dårligt, var der altid en gruppe af mennesker som uddøde af sygdom eller sult – denne gruppe benævner jeg; Quartus sektor.
Planche: Periode skift.
Jeg har udarbejdet et system på grundlag af de erfaringer som man har gjort I Kina med det såkaldte ”et barns politik”. Den erfaring man har gjort med dette ”et barns politik”, er at dette ”et barns politik” kun fungere optimalt I forbindelse med den befolknings gruppe som traditionelt har meget ringe behov for børn – den tertiære sektor. Den sekundære sektor (håndværker og arbejder) har brug for lidt flere børn som medhjælp I produktionen – og som følge af den lavere indkomst I forhold til den tertiære sektor – som alderdoms forsorg. Den primære sektor har efter alle erfaringer brug for ”mange” børn. landbrug og minedrift har altid haft et stort behov for arbejdskraft. Derfor ser man også at børnedødeligheden traditionel altid har været høj indenfor denne sektor. Børnedødeligheden er indenfor de seneste 50 år gået stærkt tilbage, hvad der er glædeligt, men også en nødvendighed, for at fremskaffe stabilitet og forudsigelighed til vores pensionist system. Groft sagt kan man sige at børnene er vores alderdoms sikring, og de mennesker som er 70-80 år gamle kan sikkert erindre at børneflokken var betydeligt større dengang de selv var børn.
Hvorfor har kineserne udnævnt deres system til befolkningskontrol til ”et barns politik”? Kan det værre fordi de er kloge nok til for enhver pris at undgå at en befolkningsgruppe bliver diskrimineret I forhold til en anden: Så hellere sige; Et barn til alle, frem for tre børn til bønderne og minearbejderen og et barn til resten? Jeg tror oprigtigt talt at det er uhyre vigtigt at undgå tab af ansigt for en bestemt del af befolkningen; og derfor vil jeg fremhæve at, kommer, ”system 3 2 1” som jeg kalder mit system til minimering af halvø syndromet, til at spille en rolle I tysk indenrigspolitik, vil det være velanbragt at fremhæve betydningen af den tertiære sektor i forbindelse med nedgangen af børnedødeligheden.
”System 3 2 1” kan kun fungere optimalt når der finder en glidende indvandring sted. For at opnå denne glidende indvandring, må der være en gensidig kommunikation imellem nord og syd, for at undgå en pludselig emigrationsbølge.
En forøgelse og forbedring af kommunikationen mellem den kristelige og muslimske verden; Men skal denne dialog ske efter det sædvanlige koncept. At vores katolske og protestantiske elite forestår kommunikationen med den muslimske elite, mens den normale arbejder kun taler med muslimer på sin arbejdsplads og kun når det er strengt nødvendigt? Jeg vil gerne efterlyse mere utraditionelle metoder for at opnå en forbedring af denne dialog for at forbedre det internationale klima.
Planche: Bevolkerungs bevegung.
Befoknings overskuddet I den muslimske verden emigrere ganske af sig selv I retning af norden, og dette kan også finde sted uden større uroligheder mellem de respektive befolknings grupper, derimod kan voldsomme begivenheder sydlig for Europa udløse meget voldsomme emigrations bølger.
Det seneste eksempel på dette; er emigrationen af Kurdere forårsaget af den daværende amerikanske præsident, da han opfordrede Kurderne I Irak til opstand imod styret I Bagdad, hvilket bevirkede at store dele af den Kurdiske befolkning blev terroriseret udad Irak. Denne store og pludselige udvandring bevirkede en pludselig stigning I emigrationstrykket I retning af Europa.
Derfor fik vi denne konflikt I Jugoslavien I begyndelsen af 90’erne som eskalerede 1995, hvorunder flere tusinde muslimer, med understøttelse af Nato, blev likvideret.
Planche: Öl
Den nutidige situation som vi har i dag; at USA forsøger at få kontrol over den samlede globale olieforsyning, kan have som sideeffekt at krigen I Irak bevirker til at destabilisere den europæiske situation. I såfald at vi får et amerikansk oliemonopol, hvilken effekt kan dette have for vores fremtid?
- At Europa bliver tvungen til at frembringe mere økonomisk vækst, uanset om dette er skadeligt for vores kontinent? Eventuel med hjælp fra kunstigt frembragte emmigrationsbølger?
- At USA sørger for at højtkvalificeret arbejdskraft fra mellemøsten kommer til USA, og Europa får tildelt de dårligst uddannede og fanatiske mennesker.
Taliban regimets forbud mod valmue dyrkning, er efter min mening den egentlige årsag til fjernelse af Taliban regimets fra USA’s side, dog drejer det sig også om at opnå kontrol over oliefelterne I den nordøstlige del af Afganistan – Olie som især Kina har brug for.
Kina har med sin enorme vækstrate et meget højt behov for olie, denne olie skal importeres fra Sibirien og mellemøsten. Hvis vi antager at olien fra mellemøsten befinder sig under monopol fra USA, og olien fra Sibirien bliver uforholdsmæssigt dyr, så kan Europa befinde sig I den situation; at bliver olien meget dyr kan dette afstedkomme en stærk nationalistisk holdning – eller olien bliver meget billig, hvad, på kort sigt, kan fremskaffe arbejdspladser, men som på længere sigt virker destabiliserende , da befolkningsoverskuddet bliver endnu større. Vi kan vælge mellem den russiske olie, som er uforholdsmæssig dyr og den amerikanske olie som er betydeligt billigere pga. transport over søvejen. Således har vi et duopol for afsætning af olie I Europa og den nordlige hemisfære befinder sig endnu engang delt I to blokke under diktat af økonomiske interesser. Den ene blok (Rusland og Kina) basere sig på olietransport over land, hvad der er uforholdsmæssigt dyrt. Den anden blok (Europa – USA) er afhængig af olie transportert over søvejen, hvad der er betydeligt billigere.
I denne sammenhæng tænker jeg på en demografisk undersøgelse fra 1940, der åbenbart også i dag besidder en vis aktualitet. Denne undersøgelse viste at den generelle holdning til kommunismen kunne udtrykkes således:
At så længe eliten I Tyskland kunne fremskaffe en levestandard som var højere en den Kommunisterne kunne fremskaffe, så forblev befolkningens loyale overfor det bestående system. I modsat tilfælde gik befolkningens loyalitet over til det kommunistiske styre. Åbenbart består denne bevægelighed af loyalitet også i dag.
Forskellen mellem den kristelige og den muslimske kultur kommer tydeligst til udtryk igennem den rolle kvinden har: Denne lader sig udtrykke på følgende måde; Jo varmere klimaet er, desto hårdere må manden arbejde, og desto mere må kvinden indordne sig under mandens normer. Dette lader sig tydeligst komme til udtryk når en broder og en søster opvokser sammen. Broderen får altid hovedparten af føden og derfor må søsteren sulte. Dette må aldrig tages som et udtryk for ondskab, men derimod som et udtryk for at familien investere hovedparten af deres føde I det individ som kan levere den hårdeste fysiske arbejdsindsats, og dermed kan forsørge familien på bedst mulig vis og dermed sikre familiens eksistens. Dette synspunkt har også været gældende I Europa: At Manden altid havde fortrinsret overfor kvinde, og kvinde kun var halvt så meget værd. Jeg har efter bedste evne opstillet mit ”system 3 2 1” således at det tilgodeser både manden og kvinden. Og frem for alt har jeg opstillet systemet således at det enkelte individ altid kan føle sig sikret, såfremt at det ikke kan forsørge sig selv. Prisen for dette er barnløshed – dog er dette at foretrække frem for alternativerne: Emigration, Hungersnød eller Likvidering.
Planche: Quartus sektor.
Hvad angår mit arbejde med udarbejdelsen af begrebet Quartus sektor, var jeg længe I tvivl, om på hvilket grundlag denne skulle udarbejdes. En ven af mig spurgte mig om, hvordan man skulle få andre mennesker til frivilligt at være barnløse? Jeg blev svar skyldig, og måtte indse at jeg havde begået en fejl. Jeg forsøgte at udarbejde mit ”system 3 2 1” så retfærdigt som muligt, specielt med henblik på social stabilitet. ”System 3 2 1” går grundlæggende ud på at man skal kunne forsørge sig selv før man beslutter sig for at få børn. Derfor må man indføre en mindste indkomst grænse, som orientere sig mod det praktiske liv.. Denne mindste indkomst har jeg udarbejdet under hensynstagen til danske forhold, og defineret derefter. Denne definition kan altså ikke overføres direkte til det tyske arbejdsmarked. Generelt kan man sige at denne mindste indkomst skal ligge på et niveau som gør at en familie med et eller flere børn skal kunne leve et normalt liv efter vestlig levestandard. Denne mindste indkomst grænse er samtidig en grænse defineret som det jeg kalder en Quartus sektor. En famile hvis indkomst er under dette niveau bør altså undlade at få børn.
Mindste løn for en ufaglært arbejder: 10 €
Overenskomst mæssig arbejdstid: 37 timer.
Grænse for Quartus sektor: 214 timer per måned.
Først når et ægtepar tjener mere end 214 arbejdstimer à 10€ tjener ( målt som et gennemsnit over et længere tidsrum, eks. 3 år) Kan de få børn.
Jeg har efter bedst formåen forsøgt at lave et system hvor den mandlige dominans over kvinden aftager I samme takt som behovet for muskelkraft aftager – for til sidst at fuldstændig at forsvinde I Quartus sektor. Heri må kvinden betale barnløshedens pris, for til gengæld at blive forsørget af staten. I den primære sektor tilkommer det kvinden at få tre børn – for til gengæld at lade sig dominere af manden, da det daglige arbejde I Landbrug og minedrift har udpræget mandlige dyder iboende såsom; hårdt arbejde, disciplin og sparsommelighed.
Planche: Befolkningstæthed.
Europa står I dag I den situation at I Tyskland bor der 260 indbyggere per km², I modsætning til nabo landene( med undtagelse af Holland), hvor der gennemsnitlig lever 125 indbyggere per km². Dette betyder at situationen for EU I dag er den at der I midten af Europa befinder sig et land med ekstremt højt behov for energi og råstoffer. Derudover har Tyskland en særlig situation som gør det besværligt for landet pga. dets historie. I dagligdagen kan denne besværlige situation udtrykkes som en slags mur der skal gennembrydes, og når dette en sjælden gang sker er der altid en ny mur bagved næret af den forhistoriske mistillid, som nabolandene udtrykker, begrundet I den frygt som lurer pga. det Tyskland har stået for.
Det er dog en kendsgerning at Tyskland har reelt højere behov for et større marked til afsætning og frem for alt et større eksport marked, Og derfor kan det ikke nytte at vi taler forbi hinanden I det Europa vi står med I dag, Vi må og skal tale konstruktivt sammen over landegrænserne. Temaerne for denne diskussion kan være:
- Race versus Retsstat.
- USA og de allierede, hvilke lande er mest afhængig af tilstedeværelsen af USA I Europa?
- Hvor længe vil Tyskland have berøringsangst overfor Rusland?
- Tyskland og Jøderne: Vil Jøderne for altid være et tabu I den tyske hverdag?
- Og I det tilfælde at der sker et fald I jordens bæreevne, og en væbnet konflikt bryder ud, Hvilken befolkningsgruppe skal I så tilfælde: Konkret udtrykt, gå I gaskammeret næste gang?
Jeg håber at jeg med disse spørgsmål, har skabt et grundlag for en konstruktiv debat for frembringe mere indsigt og større erkendelse I Europa, og vi I fremtiden kan lære at fortiden og dermed at undgå de samme fejl.
Planche: Tyskland 1915 – 1990
Tyskland har – beregnet fra 1915 til 1990 – mistet ca. 150.000 km² land. Det kan ikke være sandt at et land mister en tredjedel af sit land, og 60 år senere står I eksakt den samme situation som før. Vi må og skal lære af fortiden!
Jeg har sjælden set en national katastrofe så grundig kamufleret som efter murens fald. Til os blev der fortalt at den vestlige verden havde besejret, og Sovjetunionen havde tabt. Dog, hvad er de reale konsekvenser? Et forenet Tyskland, som I sammenligning med 1915 har mistet en tredjedel af sit land, som efter 1945, hvor utallige familier blev tvangsforflyttet, og derefter fra 1990 på ny blev udsat for en masse indvandring fra de østeuropæiske lande. Jeg vil først og fremmest benævne genforeningen som en demografisk katastrofe.
Mange tak for deres opmærksomhed.
Planche: E-mail