Dette dokument, med titlen “Pax Germania” af Jens Frank Illemann, præsenterer et omfattende politisk og økonomisk visionsoplæg for Europa. Formålet er at sikre Tyskland en retmæssig indflydelse gennem et harmonisk europæisk samarbejde, samtidig med at man undgår unødvendig centralisering, magtmonopoler og destruktiv vækst.
Hovedelementerne i teksten er opdelt i følgende områder:
Økonomisk selvfinansiering og vækst: En stabilisering af det østlige Middelhavsområde og Østeuropa skal ske via regional selvfinansiering, hvor europæisk civil teknologi anvendes til at øge jordens produktivitet og hæve levestandarden uden at skabe uholdbar gældsætning eller afhængighed af eksterne finansielle eliter.
Et nyt værdisystem: For at begrænse ressourceforbrug og udskyde fremtidige konflikter foreslås en mentalitetsændring, hvor materiel status erstattes af intellektuel kunnen og præstationsmål knyttet til grundlæggende overlevelse og fremtidige generationers eksistensgrundlag.
Politiske system og direkte demokrati: Unionen opbygges som en pyramide med en flad top, hvor der indføres direkte demokrati på lavere niveauer for at modvirke centralisering og “politikerlede”. Medierne pålægges at undgå dogmatisk rådgivning for at sikre reel folkeoplysning.
Europa-Parlamentet og vægtet indflydelse: For at undgå skævheder mellem store og mindre nationer foreslås en vægtet fordelingsnøgle (eksempelvis 65% baseret på bruttonationalprodukt og 35% på befolkningstal), hvilket giver Tyskland en balanceret indflydelse på ca. 20,3% samtidig med at mindre velhavende lande tilgodeses.
Embedsværk og fællessprog: Der foreslås et fælles embedsmandssprog på tværs af unionen for at fremme åben kommunikation, mindske omkostninger og forhindre klassisk “del og hersk”-politik, bakket op af et forenklet nationalt kontrolorgan mod magtmisbrug og korruption.
Her er et resumé af artiklen “3 2 1” af Jens Frank Illemann (dateret 19. december 1993):
Formål og Tese
Formål: At bidrage til et fælles, paneuropæisk politisk system, der giver kvinder mulighed for at bevare familiestabilitet uden at skulle være afhængige af konstant lokal økonomisk vækst (hvilket forfatteren anser for at være en uholdbar strategi for Europas langsigtede politiske stabilitet).
Tese: Under det daværende system vil befolkningstallet stige eksponentielt, hvilket nødvendiggør en form for børnebegrænsning for at opnå et kontrollerbart, lavt energiforbrug per indbygger.
Børnebegrænsning og Sektormodeller
Artiklen fremsætter en række modeller (formler) for, hvor mange børn en familie maksimalt bør tildeles baseret på, hvilken erhvervssektor familiens primære indkomst kommer fra. Modellerne vægter fødselsraten ud fra fordelingen af befolkningen i forskellige sektorer:
1. Produktiv vs. Uproduktiv sektor: F.eks. 3 børn per familie i den produktive sektor og 1 barn per familie i den uproduktive.
2. Primær, sekundær og tertiær sektor:
Primær sektor (f.eks. landbrug, minedrift): 3 børn per familie.
Sekundær sektor (f.eks. industri, byggeri): 2 børn per familie.
Tertiær sektor (f.eks. handel, tjenesteydelser): 1 barn per familie.
3. Buffersektor (Quartus-sektor): Individer, der udelukkende lever af overførselsindkomster uden at yde en aktiv indsats, tildeles 0 børn.
Konklusion og Bemærkninger
Befolkningsreduktion: Ved at anvende disse modeller (f.eks. i et land i en typisk industriel fase) vil det vægtede gennemsnit af fødselsraten falde markant (f.eks. til 1,5 barn per familie, hvoraf halvdelen er piger), hvilket fører til en drastisk reduktion af befolkningstallet (langt under de 2,1 børn per familie, der kræves for at opretholde en uændret befolkning).
Princippet om straf og belønning: Forfatteren pointerer, at systemet skal regulere familiers kvantitative børnetildeling ud fra deres tilhørsforhold til sektorerne for at opretholde et incitament, og nævner desuden vigtigheden af at tage højde for børnedødelighed (0–5 år) i statistiske analyser.
“Fremover vil jeg gerne bede de personer, der har lyst til at gå i dialog med mig, om først at læse to artikler: Pax Germania og System 3 2 1. Jeg tror, de rummer et udgangspunkt, der kan forebygge mange misforståelser og hjælpe os med at undgå en nedsmeltning i et fremtidigt scenario. Hvis man ikke har mulighed for eller lyst til at sætte sig ind i dem, forstår jeg det godt, men så vil en samtale næppe give mening for os begge. Jeg ser frem til gode og konstruktive drøftelser med dem, der har læst med.”