| Pax Ger’mania Jens Frank Illemann Formål: At skrive et oplæg som på forsvarlig vis kan tildele Tyskland den indflydelse, i et harmonisk samarbejde i Europa, som landet er berettiget til; på basis af system 3 2 1, se indholds fortegnelse. – Selvfinansiering af egen infrastruktur. – Skabelse af et nyt værdisystem. – En mentalitetsændring af befolkningen I og udenfor Tyskland. – En retfærdig fordeling af den politiske magt. Selvfinansiering på basis af produktions systemer og dertil hørende vareudbud er essentielt. Hvis vi sørger for et produktions stabilt klima i det østlige Middelhavs område, skal den Israelske høj finansielle elite til gengæld sørge for en “politisk blind investerings vifte” som har til formål at sørge for en kontinuitets præget reetablering af Østeuropa. Hvis Israelernes mål igennem årtusinder har været at tilbage erobre det gamle Israel; kan det kun skyldes kvinderne, da de er villige til at imødegå ekstreme belastninger for at kunne generobre et tabt territorium. Israelernes problem er blot at de er afhængige af vareproducerende lande, for at kunne realisere den nødvendige vækst og derved opnå investerings rater, som er tilstrækkelige effektive for en kontinuerlig ekspansion, og dermed også et geninvesterings afkast til dem selv. Man kan betale renterne til de lån som er påkrævet til indførelse af den teknologi som er krævet for at hæve jordens ydeevne pr. m² til forsørgelse af det tilstedeværende antal individer idet østlige middelhavs område, hvorved Europa også forpligter sig til at vedligeholde den teknologi for at hæve ydelsen for fødevarer/enhed. Dette medfører at vi især gør landet Israel afhængige af Europæisk Teknologisk kunnen, hvilket har en vigtig pointe indbygget, at det netop kun er teknologi til civile formål Europa indfører i det østlige middelhavs område. I Europa kan der skabes et Supra kontinentalt Hierarki baseret på det nuværende skala-kompleks som er eksisterende i dag. Med én undtagelse; Østeuropa skal op på et gennemsnitligt leveniveau som det der er gældende for det nuværende vest Europa i dag. For at skabe og vedligeholde et sådant hierarki er vi nødt til at lave regionale udlignings ordninger i social henseende, som gør at social stabilitet og dermed kontinuitet og stabilitet bliver bevaret i mange år fremefter. Dette indebærer at Europa bliver nødt til at udvikle en ny styreform, som sikrer en harmonisk udvikling, uden derved at sætte andre mennesker i et bestemt mønster, og dermed monopolisere en given nødvendig indflydelse. Min største bekymring ved oven anførte model er at en monopolisering af magt er nødvendig for at bevare en kontinuerlig stabilitet. Den eneste udvej jeg kan gennemtænke; er på nuværende tidspunkt for gennemførelse af PAX GER’MANIA vil være at gøre det i respekt for naturens orden, dog således at ubehageligheder, såsom sultedøden og lign. bliver afværget. PAX ROMANIA, favoriserede bybefolkningen på bekostning af landbefolkningen, hvilket medførte at Det Romerske Imperium udviklede sig til en kolos på lerfødder. En fastlåsning af de enkelte nationers nuværende stade, og dermed også kontinenternes indbyrdes stilling i en fremtidig udvikling baseret på gensidig harmoni som mulig gør en vækstmodel, hvis formål er at dæmpe sociale uligheder, ved hvilken urimeligheder har medført, at den eneste gyldige løsning har været en vækst model baseret på en forøgelse af summen af det totale produkt; uden forholdsmæssig omfordeling af dennes værdi. Dette indebærer; at for at skabe en kontinuitets skabende udvikling vil det være på krævet med en ændret værdiskala for hvilke mål som er mere prestige krævende/givende i forhold til materielle værdiers status i nutid. Et nyt værdisystem vil være værdifuldt i fremtiden, hvis vi kunne skabe et værdinorm/system, hvis fornemste mål var at få det enkelte individ til at acceptere en grænse for vækst uden derved at sætte sin egen eksistens på spil, da det fundamentale fysiske behov er dækket for den almene del af befolkningen i vest Europa. Intellektuelt afledte – prestige fyldte mål. Sekundære mål. Primære mål. Spørgsmålet er simpelt at stille, men svært at gennemføre, hvis vi kunne få folk, ganske almindelige mennesker, til at projicere deres behov for synlig egen realisering over i en realisering igennem værdier, hvis prestige kan måles igennem intellektuel kunnen, hvorved en kostbar irreversibel ressource tilstrømning kan begrænses, og derved udskyde en fremtidig konflikt i kampen om de tilovers blevne råstoffer, eller i det mindste i så lang tid, at nye og andre metoder/energikilder er blevet frem fundet før tidspunktet for konflikt vil finde sted; kan en positiv mentalitets ændring være nået et stort skridt videre. Det jeg ganske enkelt vil frem til er at; vi giver prestigefyldte mål et nyt indhold, uden dermed at fratage mennesker muligheden af at realisere deres mål ud fra eksistentielle hensyn. Et menneskes egoistiske hensyn og mål, skal være af en sådan art, at de er synlige og har været forholdsvise besværlige at opnå, jeg lægger i denne sammenhæng vægt på, at individuelle behov for et givet prestige objekt udelukkende er bestemt ud fra helt fundamentale behov som det at overleve. Lad os tage et eksempel; I middelalderen kunne en hurtig stridsvogn betyde liv eller død for den enkelte kriger, dette afspejles ganske tydeligt den dag i dag, hvor hurtighed også er afgørende for valg af et prestige objekt, f.eks. en bil. Hvis vi tager de overlevelses muligheder det enkelte individ har for sig selv og sine nærmeste, op til nærmere overvejelse, vil det være en udpræget fordel med en realistisk tilnærmelse af de eksisterende forhold I et postindustrielt samfund, Hvis vi tager det for givet at den enkelte borger er nået til erkendelse; at omgivelserne og selve individet har nået en øvre grænse for forurening, og dermed en erkendelse af at fremtidige generationers eksistens grundlag aldrig må blive ringere end det er i dag, i forventning om artens sandsynlige overlevelse og dermed en målbar øvre grænse for egne behov. Denne øvre grænse skal måles i forhold til at fremtidige generationer skal have de samme overlevelsesmuligheder som vi har i dag: Vil en fordeling af nødvendige ressourcer, baseret på en fælles skabs ånd være nået et stadie som kan goutere en omlægning af de føromtalte naturressourcer. Vi må have skabt et system for mennesker som sætter intellektuel udfoldelse højere end blot og bart anskaffelse af materielle værdier/fornødenheder uden noget egentlig formål. Kort sagt et samfund som respektere det eksistens grundlag fremtidige generationer får. Problemet med vækst i stor målestok; er at nogle få mennesker har monopol over den nødvendige finansiering, dette har i de fleste tilfælde medført en dyb afhængighed for enkelte lande, som dermed har set deres nationale suverænitet berøvet. Dette beror på et samspil imellem gældsbyrde og det netto-brutto national produkt (BNP) som det enkelte land er i stand til at yde/producere. Følgende formel jeg nu vil opsætte er en måde at undgå denne belastende gældsætning igennem vækst, og dermed også den låntagning som har været nødvendig for at igangsætte føromtalte vækst. Hvis vi forudsætter en vækst model, hvor en region af flere lande skal foretage en genetablering og højnelse af det generelle leveniveau vil en selvfinansiering være nødvendig for at kunne imødegå en unødvendig afhængighed af en given finans elite. En gruppefordelt vækst kan blive nødvendig, da alt andet lige vil være uønsket, da vi taler om en model i kontinental målestok. For at undgå en ensidig dominans fra en lille gruppe mennesker, vil det være nødvendig at indføre direkte demokrati på länder-niveau. Direkte demokrati på länder-niveau, kan kun være til fordel for nationernes ve og vel, hvis medierne får et lovfæstet påbud om at undgå dogmatisk rådgivning. Ganske enkelt; at med den struktur de elektroniske medier har; er de implicit ekstremt centralistiske. Dette kan medføre en meningsdannelse som kan være uholdbar på længere sigt og dermed forstyrre den kontinuitets bevarende stabilitet, som har været i Europa efter 1945. Ved indførelse af demokrati ved direkte afstemning på länder-niveau, kan en vis balance kun opretholdes ved at beslutningstagerne på et niveau ovenover har en suveræn beføjelse som gør dem i stand til at foretage en beslutning, som har et omfattende analyse-arbejde som grundlag.. Ideen er egentlig den at såre simple at vi indfører direkte demokrati uden at lade medierne influere mere end højst nødvendig da de derved mere eller mindre pr. ren automatik vil være central styret og derfor uden reel information. Israelernes indflydelse kan begrænses ved at vi gør dem afhængige af ro og stabilitet i og omkring Israel ganske enkelt ved at hæve Jordens bæreevne til at rumme endnu flere individer end det nuværende antal, men en vigtig pointe er at vi gør det med Europæisk teknologi, og håndværksmæssig kunnen. Vi kan dermed styre graden af fremmed indflydelse i Europas interne anliggender uden at måtte ty til fysiske overgreb. Samtidig kan vi indføre størst mulig åbenhed om de beslutninger som skal foretages på over nationalt niveau, netop ved at indføre en grad af åben demokrati, som gør at den enkelte borger engagere sig over det niveau som er gennemsnittet i dag. Jeg er godt klar over at en nærliggende indvending vil være at det kunne forsinke beslutnings processen i farlig grad, men dette kan være et positiv da en indbygget bremse vil være til fordel for en engageret befolkning, og dermed forhindre en given beslutning som bliver taget direkte hen over hovedet på folk, hvorved en afstands tagen som vi kender det i dag vil være en realitet, det vi populært kalder “politikerlede”. Dette forslag bliver ridset op kun med et formål; at forhindre en oprustning, hvor dette kan undgås, og dermed sætte en uhæmmet vækst i gang uden hensyn til hvilket formål, men udelukkende som et formål til forøgelse og forstærkning af den kapital koncentration som vil finde sted, og dermed komme til at udgøre et autonomt indflydelses organ, uden hensyn til langsigtede interesser. WEU må aldrig blive til et Pentagon! Forstået således at den militære industri bliver lokomotiv for en lukket sfære af industri grene, som udelukkende er styret fra centralt hold, og dermed har vi indført et generelt monopol v.h.a. centralt styret ordre bestilling, uden hensyn til en evt. konflikt fremmende udvikling, hvormed vi med det nuværende militære teknologiske stade kan beregne at: med det nuværende våben teknologiske stade vil kollektivt selvmord vil være en overvejende sandsynlighed. Vi må og skal have gearet Europæisk økonomi over i den civile sektor. Dette medfører lavere forrentning, men samtidig også en bedre udnyttelse af de resterende natur ressourcer; Og dermed en kontrollerbar vækstrate. Det synspunkt at en enkelt region vil få meget svært ved at dominere andre områder i farlig grad, og dermed fremme konflikt. Vi anlægger et embedsmands system, med et fælles sprog, og sørger for at embedsmændene er loyale først og fremmest for deres eget land, men også overfor det Europæiske kontinent. Den loyale embedsmands stand skal fungere som et værn imod traditionel Del og Hersk politik, hvilket den også kan, hvis der foregår en stadig kontrol nedefra v.h.a.. direkte demokrati. Forudsætning: Et land kan indføre direkte demokrati, når dets uddannelses mæssige niveau er acceptabelt højt, hvilket medfører reel indflydelse, hvilket indebærer en hæmsko for hurtige og vilkårlige dispositioner. Dette er også hensigten da beslutninger taget bag lukkede døre altid vil være fordægtige. Det næste punkt vil være at bryde det israelske finans monopol. Jeg kunne forestille mig at en given del af finans sektoren blev omlagt til udlån for reale produktions projekter, bestående af industri rettet imod den civile sektor, dvs. ganske almindeligt konsum, men hvor konkurrence momentet imellem de tre betydende kontinenter (Europa, Asien og USA, dette er i betydning af industriel produktion) kommer ind som en afgørende faktor. For at bryde det israelske finans monopol, er det nødvendigt med en realistisk (prispolitik) pris fastsættelse af hele grupper for hele konsum markedet. Hvorimod industri produktion fra totalt afhængige lande, f.eks. Japan som er 100% afhængig af udefrakommende råstoffer, kan det lade sig gøre at lave en prisfastsættelse som ligger under markedsprisen ved fob. Ydermere kan det ses af det Europæiske landbrug som er blevet gjort afhængig af udefra kommende finansiel støtte, baseret på en illusion om bibeholdelse af intakt landbrugs jord. Denne cirkel af undervurderede priser for industri produkter ved handel imellem fabrik og grossist i samklang med overvurderede priser for landbrugs varer, som bliver solgt til langt over markedsprisen i forhold til den internationale markedspris; skaber grobund for en uforholdsmæssig kapital kumulering, hvis fornemste mål er at opretholde en for producenten uforholdsmæssig afhængighed, til ikke kontrollerbare eksterne faktorer, (Stor fortjeneste i grossistleddet) hvad enten det er industri- eller landbrugsvarer. Denne afhængighed vil hovedsagelig give sig udtryk i en uforholdsmæssig høj leje afgift for penge. For at imødegå denne uforholdsmæssige kapital koncentration kan det være formåls tjenligt at indføre et “økonomisk progrome”, hvilket har til formål at sikre en realistisk modvægt til Del og Hersk politikken, ved en udjævning som er baseret på realistisk pris fastsættelse med deraf følgende konjunktur dynamik. Dette kræver en høj grad af selv-disciplin for at kunne gennemføre en sådan selvransagelse. Hvis en sådan reform kunne gennemføres ville det næsten øjeblikkeligt medføre at den enkelte forbruger får en potentiel større opsparings kvote, som derved igen vil medføre en lavere rente. Den høje tyske rente (1992) skyldes for hovedpartens vedkommende en massiv pengeoverførsel til modtagere med et forud fastsat tab, hvad enten det er industri, hvor økonomisk tilskud er nødvendig og for at vedligeholde et socialt sikkerheds net. Jeg vil foreslå som en begyndelse at regeringen i Berlin foretog en korrekt allokeret investering, og investerede i folks hoveder i stedet. Nu vil læseren indvende at, hvis vi indførte realistiske priser over hele spektret af konsum markedet, vil dette medføre social uro. Javel, men lad mig så fremsætte følgende teori: Hvis vi her i det moderne postindustrielle samfund latent har en stor gruppe af individer, som i et samfund af udpræget agrartype, og med et ringe teknologisk indhold, med en stor børnedødelighed, lav gennemsnits alder o.s.v., vil der, i overført betydning, være en stor gruppe af mennesker som af naturlige årsager ville være afgået ved døden, kan dette videreføres til at gælde for det nuværende system i dag? Vi har altså kort sagt en stor gruppe mennesker, som er ude af stand til ernære sig selv, men som vi af humanitære hensyn undlader at lide sultedøden. Hvis vi skal have et system som skal være baseret på et meget højt videns niveau, og forudsætningen er at kun en del af befolkningen kan komme over den tærskel, har vi altså en meget stor gruppe af mennesker, som vi er nødt til at give et rimeligt meningsfyldt liv, uden derved at rubricere dem som mindreværdige eller på anden måde at ydmyge disse mennesker. Skitse til det politiske system i Europa. Det vil være formålstjenligt at skabe en Union, hvor den enkelte borger har en reel politisk indflydelse uden hensyn til stand og rang. Jeg tager dette som et implicit udtryk for at den enkelte borger i dag er så godt velinformeret/uddannet, at fællesskabet i dag kan videregive politisk indflydelse, uden at hæmme en kontinuerlig udvikling. Kort sagt, kan dette politiske system karakteriseres som en pyramide med en stor bredde og en flad top opdelt i tre trin. Men med et fjerde trin af ad hoc karakter, som kun skal træde i kraft, hvis pludselig indre uro eller en ydre trussel gør det nødvendigt at indsætte en politisk fuldt ansvarlig ledelse, som kan træffe de nødvendige beslutninger i løbet af meget kort tid uden at spørge andre, men med et efterfølgende politisk ansvar. På embedsmands niveau skal der indføres et nyt fællessprog som er forholdsvis let tilgængeligt, har en præcis grammatik og bygger på det nuværende alfabet. Et fælles embeds-mands sprog (efter sigende opfundet af en israelsk dyrlæge fra Ungarn) blev brugt en overgang, men blev forkastet efter kritik fra den franske Præsident de Gaulle. Jeg vil foreslå at vi indfører et fælles embedsmands-sprog gældende for hele Europa (unionen), det kan være latin eller et helt andet sprog, blot må jeg fra råde at vi gør brug af kun et af de nuværende nationale sprog, for at undgå “tab af ansigt”, hos de resterende medlems lande. Udover den omkostnings besparelse som ligger i at indføre et funktionelt fælles sprog, ligger der også en indbygget modvægt imod traditionel Del og Hersk politik, da en åben kommunikation altid har modvirket dette. Det skal tilføjes at den menige del af befolkningen skal have adgang til at lære dette embedsmands sprog, ganske som et fremmedsprog bliver tillært i dag. Direkte demokrati vil jeg foreslå indført på länder-niveau efter tysk målestok for at medvirke til en vis/rimelig homogent forhold til vælgerskaren. De tilfælde hvor inddragelse af befolkningen i den politiske proces kan blive aktuel, vil være i de beslutnings processer, hvor en omallokering af et givet økonomisk budget vil være aktuel i forhold til de andre økonomiske delområder. Jeg ved ikke om den politiske detaljerings grad kan eftergøres til det niveau som det er i Schweiz, men kan også gradueres efter det niveau i uddannelse og økonomisk formåen som enkelte nationer er i besiddelse af. Det primære formål med indførelse af direkte demokrati; er det ganske simple at aktivere befolkningen i en grad som effektivt modvirker den meget tydelige centraliserings proces, som er påbegyndt med overførsel af først og fremmest økonomisk og politisk kompetence til Bruxelles Dette kan kun ske på forsvarlig vis ved at danne en tilsvarende modvægt til en central og effektiv administration. Dette kan kun ske ved at befolkningen bliver spurgt til råds angående formålsbestemt brug af økonomiske midler og/eller omrokering af disse. Når jeg bruger ordet ‘økonomisk delområde’, bruger jeg det i ministeriel betydning, hvorved omallokering fra et delområde til et andet, i denne sammenhæng betyder om befolkningen mener det forsvarligt at omfordele midler fra eksempelvis forsvaret til uddannelses sektoren i en tid med nedrustning, men det betyder så sandelig også indflydelse på lokale forhold i gængs betydning. Generelt vil jeg dog tilføje at beslutninger som “bevæger” et bestemt mindste beløb af skatteborgerens penge på lokalt niveau; eller det kan være en supra-national beslutning, som har betydning for dele af en given gruppe, skal underkastes en afgørelse ved direkte afstemning, hvorefter denne beslutning godkendes eller forkastes. Jeg vil foreslå til en begyndelse; at denne opgave bliver lagt over som en ad hoc opgave til en lille %-del af de mange embedsmænd som så kan indføre et eller flere kriterier, som disse afstemnings regler skal bygges på. Det tredje lag i dette beslutnings hierarki; skal være et Europa-parlament med en reel indflydelse. Det skal være udformet så at det både repræsenter økonomiske og vægtede befolknings interesser. Dette for at modvirke den meget skæve fordeling der er imellem BNP/indbygger i unionen fordelt over øst – og vest Europa. Jeg tænker i denne sammenhæng på især Tyskland, som med sine ca. 80 mio. indbyggere og meget store BNP, vil have en uforholdsmæssig stor indflydelse på beslutningstagningens hele spekter. Det er BRD også berettiget til, men det vil have en psykologisk uheldig påvirkning overfor lande, hvis økonomiske formåen endnu ikke er på samme højde som et postindustrielt land. Jeg tænker i denne forbindelse på de sydeuropæiske lande, men så sandelig også på de Østeuropæiske lande, hvis befolkninger endnu kæmper imod de følgevirkninger af det diktatur som de blev påtvunget efter 1945. Derfor vil jeg foreslå at de respektive landes parlamentarikere bliver valgt ind i europa-parlamentet med en gennemsnitlig fordeling på ca. 65/35. En 65% vægt, hvad angår det økonomiske formåen, og 35% fordeling hvad angår befolkningens størrelse. Hvis vi sætter dette krav på formel kommer det til at se således ud. a: Den nationale (regionale) brutto national produkt. b: Unionens samlede brutto national produkt. T: Gennemsnit af den tertiære sektor. (65%) c: Det nationale befolknings tal. d: Det samlede “unions-befolknings tal”. P + S: Gennemsnit af henholdsvis primær- + sekundær sektor. (35%) For herefter, at få det enkeltes lands samlede vægt i Europa parlamentet lægger vi de to størrelser sammen (addere).  Politisk fordelings nøgle Vi kan tage et konkret tal eksempel.  Samlet vægt for et enkelt land I dette tilfælde BRD. Hvis vi lægger disse to resultater sammen, kan vi se at det vil give Tyskland 20,311% indflydelse i Europa-parlamentet. Dette skulle delvis kunne tilgodese mindre velhavende lande, som på denne måde vil få en rimelig indflydelse uden at forfordele lande med stor økonomisk styrke, da de har et fuldt berettiget krav på hvordan deres penge bliver brugt. De enkelte länder-områder med direkte demokrati skal have en reel autonomi begrundet i reglen som siger at en given beslutning skal tages på det lavest acceptable niveau. Sagsområderne som europa-parlamentet skal besørge, skal have karakter af supra-national karakter, hvis beslutnings rækkevidde vil gøre sig gældende i den samlede union. Dette kan være Asyl-politik, grundlag for principperne i skatteudskrivning og hvilken karakter det fælles forsvar skal have: Offensivt/defensivt, om det skal kunne bruges til at opretholde ro og orden internt indenfor jurisdiktion eller? Nu vil læseren måske indvende at der mangler et politiks stabiliserende led imellem embedsmændene og Europa-parlamentet. Dette kan undgås ved at udstikke lov fæstede regler for hvilke præmisser det direkte demokrati skal hvile på. Jeg skelner i denne sammenhæng imellem det pan-Europæiske embeds niveau og lokale administratorer. Det kan også være nødvendigt, at udforme en ventil imod magtmisbrug som lokale administratorer kan være nødsaget til pga. økonomiske sær interesser i de respektive lokalområder. Dette er det politiske system for indflydelse, gældende for de midler, som bliver overført direkte til unionen. Herefter ser vi på, hvorledes en kontinuerlig overgang til en fuldt integreret union kan imødekommes. Jeg har tænkt mig at vi beholder de nationale parlamentariske systemer i en forenklet form først og fremmest for at sikre kontinuitet, men også for at bevare befolkningen tillid og for at vænne befolkningen mentalt til to parallelt virkende systemer, som i princippet virker i forlængelse af hinanden, men ikke desto mindre har den samme effekt for en jurisdiktionær beslutning på lokalt-plan. De nuværende parlamentariske systemer skal fortsætte i deres nuværende udformning, men med en forenklet arbejdsgang, hvor den parlamentariske funktions primære opgave bliver at virke som kontrol organ for den konkrete udførelse af en given beslutning, dette skal fortrinsvist fungere som et værn imod magtmisbrug og korruption. Antallet af pladser i Europa-parlamentet; skal være afstemt efter antal indbyggere, f.eks. et medlem af Europa-parlamentet pr. 100.000 indbyggere valgt efter den repræsentative direkte metode, hvor “spildet” af stemmer er mindst muligt. En uddybning af ovenstående vil være påkrævet, men som en helheds betragtning vil jeg tilføje at i det budget som det nuværende parlamentariske nationale system, og det supra-nationale parlamentariske system er i stand til at fungere indenfor i skrivende stund, må og skal overgangen til det nye system kunne ske således, at forbrugs rammen indenfor den givne budget ramme, målt i faste priser, må og skal bibeholdes. En vigtig modvægt til det centrale parlament i Bruxelles, vil være det direkte demokrati, som skal være baseret på ganske bestemt mindste krav. Det kan være en given beslutning som berører en given budget ramme på et nærmere fast sat beløb og/eller en given Europa-parlamentarisk beslutning, et tilstrækkeligt antal mennesker, som på den måde får den afgørende med indflydelse som er så afgørende for et videre integrerings forløb baseret på en tillids mæssig afhængigheds forhold. Dette vil også indebære det forhold at de regioner som bidrager mest til det samlede fællesskab, også er de områder, hvor den største økonomiske aktivitet foregår. Derved får disse områder også en real vægtet medindflydelse på den del af udviklingen som direkte berører de givne områder. Dette er et emne som bør debatteres med stor aktiv indsats fra befolkningens side, og bør fra regerings hold undersøges nærmere for derved at kunne overgå til et paneuropæisk samarbejde uden at overskride de pengebeløb som bliver brugt til det parlamentariske system i dag. I det nævnte system vil jeg fastholde, at intet må have en højere kompetence myndighed end Europa-parlamentet, men ved angreb udefra vil det selvklart være nødvendigt med en myndighed af autonom karakter, implicit af tidsbegrænset varighed. I dette mit foreslåede system for omdannelse af de nuværende nationale mere eller mindre; demokratisk parlamentariske opbygninger, har jeg med vilje holdt mig udelukkende til gennemprøvede “metoder” som i denne sammenhæng er relevant da det henvender sig til en stor heterogen befolknings gruppe, fordelt over hele Europa, og hvor beslutnings aktiviteten henvender sig til alle samfunds lag, lige fra analfabeter til veluddannede akademikere, har mit primære formål været at udføre et system, som der kan henvises til fra andre nationer som reference. Dermed vil en stor forståelses mæssig betydning og erkendelse være nået uden at skulle danne et helt nyt parlamentarisk system, med dermed forbundne store omkostninger til almen udredelse af systemets sammensætning og opbygning, men desforuden også, at over vinde en mistillids barriere som vil vare i mange år, hvis man blot havde indført et helt nyt parlamentarisk system fra oven, med en indbygget almen forståelses mæssig barriere. Tabellen nedenfor viser den vægtede politiske indflydelse (Weight) som et land ved brug af den politiske fordelingsnøgle, for at få et normalt tal skal man gange med 100 ( f.eks. Spain; 0,085292 * 100 = 8,5292%) hvilket vil sige at Spanien får ca. 8,5% indflydelse i Europa-parlamentet. Samtlige tal er fra 2004. GNP er i €.  | |
Efterskrift: Jeg har brugt befolkningens størrelse og Brutto national produktet som vægtede enheder, den senere erfaring at det giver et mere holdbart resultat hvis man bruger befolkningens størrelse og areal til beregning af de respektive landes vægt. Dette oplæg er skrevet i 1992 og revideret i 2005.